For børn

Kodeværksted - Sjov med Scratch i efterårsferien

Vær med til en spændende 2-dages workshop med kodeværksted for børn på biblioteket!
Tid
10:00 - 15:00
Pris
Tilmelding via billetknappen eller på biblioteket: Gratis
Sted
Værkstedet + Computeriet
Adresse

Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark

I anledning af EU Code Week afholder biblioteket en todages workshop med begynderprogrammering i Scratch.

Workshoppen er for dig, der godt vil have det sjovt med teknologi sammen med andre børn. Du behøver ikke at have noget kendskab til programmering i forvejen.

Helt fra Scratch

Teknologi og programmering er fantastiske redskaber, der kan bringe idéer og historier til live. Det skal vi se ved at skabe vores egne spil i det visuelle programmeringssprog Scratch, som egner sig godt til begyndere. I både store og små computerspil er historien vigtig, og derfor skal vi tænke kreativt og gå på jagt i børnebiblioteket efter sjove bøger og gode fortællinger, der kan give inspiration til vores spil.

To dage

Workshoppen strækker sig over to dage.

På den første dag skal vi sammen blive fortrolige med Scratch og lære, hvordan computerspil er bygget op af koder, og hvordan man laver sit eget spil.

Herefter er det kun fantasien, der sætter grænser, når vi på andendagen skal kode vores helt egne spil.

Praktiske oplysninger

Workshoppen strækker sig over to dage; 14. + 15. oktober.

Aldersgruppe: 10-12 år.
Madpakke og computer medbringes. 
Send en mail til Anna, hvis du ikke har mulighed for at medbringe egen computer. 

Annas mailadresse: ahave@helsbib.dk