Musik

Rytmisk lytteklub om Marc Bolan og Glamrock

Tid
17:00 - 19:00
Price
Billet: Gratis
Sted
Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Dækket, 2. etage
Denne lytteklub er til dig, som elsker klassisk rock, pop og jazz.

Vi dykker ned i bibliotekets skatkammer af guld fra det 20. århundredes musikhistorie. Der vil blive lyttet på de mange bokssæt fra bibliotekets gemmer, og musikbibliotekar Daniel vil kommentere på de valgte numre undervejs. 

Hør musikken og historien bag Marc Bolan (T. Rex), som sammen med kunstnere som David Bowie gjorde glamrock til et massefænomen i starten af 1970' erne. 

Glamrocken markerer starten på en æra. Rock skulle ikke længere kun høres, men også ses. Med glitrende kostumer, make-up og androgyn attitude udfordrede musikere kønsnormer og den seriøse rockkultur. 

Musikalsk blander glamrock hårde guitarriff med fængende pophooks og store omkvæd. Glamrocken skabte hits, der gjorde genren til et massefænomen med bands som Slade, Sweet og Roxy Music.

Marc Bolan var sangskriver, sanger og guitarist i T. Rex og forvandlede det tidligere folk-duo projekt Tyrannosaurus Rex til elektrisk, riffdrevet rock med hits som 'Ride a White Swan', 'Hot Love', og 'Get It On (Bang a Gong)'. 

Med glimmer på kinderne, pelsjakke, plateaustøvler og en åbenlys androgyn sceneoptræden kombinerede Bolan tung rock'n roll med poppede omkvæd og banede vejen for hele glamrock-bølgen. Han var inspirationskilde til navne som David Bowie, Queen og senere punk- og indie-generationer.

Praktiske oplysninger

Fri entré. Tilmelding på helsbib.dk eller på biblioteket.