Nyt sorteringsanlæg og gravearbejde på Røde Plads ved Kulturværftet

I den kommende tid bliver sorteringsanlægget på Kulturværftet udskiftet, og der vil foregå gravearbejde på Røde Plads til og med uge 42.

Af Biblioteket

Nyt sorteringsanlæg

Fra mandag den 19. august starter arbejdet med at udskifte vores sorteringsanlæg. I den kommende tid får vi nyt sorteringsanlæg på Bibliotekets Kulturværftet. Det betyder, at du i en periode skal aflevere dine materialer på en lidt anden måde, end du plejer.

Indtil det nye sorteringsanlæg står klar, kan du aflevere dine lånte materialer i den opstillede udlånsautomat i foyeren. Har du brug for hjælp, står personalet i biblioteket klar til at hjælpe dig.

Vi forventer at det nye sorteringsanlæg står klar i uge 40 - det glæder vi os til!

Gravearbejde ved gavlen på Røde Plads

Fra 2. september (uge 36) og til og med uge 42 vil der pågå gravearbejde ved gavlen på Røde plads ved Kulturværftet. Indgangen til Kultværftet fra Røde plads kan i perioder være afspærret. Der henvises derfor til indgangene ved havnefronten. Handicappladserne på Røde Plads vil ligeledes blive nedlagt. Vi henviser til handicappladserne bag bygning13 og ud mod Søfartsmuseet samt handicappladserne på den store parkeringsplads bag Kulturværftet.

Vi beklager de gener, gravearbejdet medfører.