Læseklub

Dramatisk læsekreds

Tid
16:00 - 18:30
Pris
Tilmelding via mail: Gratis
Sted
Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2,
3000 Helsingør
Biblioteket Kulturværftet
Her i foråret starter biblioteket nyt tilbud op: En læsekreds, hvor vi læser teaterstykker højt sammen. Vi mødes tre gange inden sommerferien. Det kræver ingen forberedelse. Du skal blot tilmelde dig.

8. april starter vi Dramatisk læsekreds op og mødes tre gange i foråret.  

Dramatik og teater er en litteraturgenre, der er beregnet til at blive læst højt på en scene. Men man kan så absolut også læse dramatik bare for sig selv hjemme i sin stue – eller i en læsekreds på biblioteket. Det skal vi prøve i foråret – endda sammen med en professionel dramatiker.

Konceptet er, at vi mødes, fordeler karaktererne mellem os, læser højt, lytter til hinanden og mærker teksten og sætningerne i mellem os. 

Du kan læse op på lige den måde, som du har lyst til. Der er ingen krav om skuespiller-evner herfra eller stor viden om teater på forhånd. Du behøver blot at tilmelde dig og møde op på Biblioteket Kulturværftet.

Litteraturformidler Cecilie vil give en lille intro hver gang, og til det første møde vil den nulevende dramatiker og forfatter Johanne Kirstine Fall også give en introduktion til et af hendes egne stykker som vi vil læse efter, at have fået en god introduktion til at læse dramatik.

Møde- og læseplan:

Vi afholder tre møder i den dramatiske læsekreds i foråret 2026, og du skal helst kunne alle tre datoer.

Møderne vil have en varighed på omkring 2 timer og afholdes med fire til seks ugers mellemrum.

Møde 1 - Johanne Kirstines Falls 'Transit' (2024) :

Onsdag 8. april, kl. 16-18.30

  • Introduktion til at læse dramatik/teaterstykker sammen v. Line Knutzon (på video)
  • Vi fordeler karaktererne og læser teaterstykket 'Transit' af Johanne Kirstine Fall sammen
  • Fælles snak med dramatiker Johanne Kirstine Fall om hendes stykke 'Transit'
  • Afslutning: Vi taler om oplevelsen.

Johanne Kirstine Fall 

"Jeg interesserer mig meget for krop, køn og samfund. Jeg bestræber mig på at skrive femmes* og andre minoriteter i de fleste bærende roller, simpelthen fordi det er på tide. I mange af mine tekster går universet forrest, og her er sandsynlighed sjældent et kriterie, fordi jeg tror på, at det ved hjælp af universet kan blive muligt at drømme en helt ny verdensorden – og det tror jeg vi har brug for."

*femmes betyder alle typer af mennesker som præsenterer og/ eller identificerer sig som feminine. 

Møde to: Ludvig Holbergs 'Den stundesløse' (1726)

Mandag 4. maj, kl. 16-18

  • Lille intro v. litteraturformidler Cecilie om Holberg og stykket
  • Vi læser stykket sammen, og vu finder ud af sammen, hvad vi tænker og taler om efter
  • Vi vælger et teaterstykke til den sidste mødegang

Møde tre: Vi vælger selv stykket

Mandag 1. juni kl. 16-18

Vi vælger et teaterstykke sammen fra en liste af anbefalinger fra Det Kgl. Bibliotek, som vi læser sammen den sidste gang.  

 

Praktiske oplysninger

Det er gratis at være med, men du skal tilmelde dig først-til-mølle hos Cecilie Riis på cecri@helsingor.dk

Her modtager du også yderligere oplysninger, når din plads er blevet bekræftet.

Vi serverer kaffe, te og vand.

 

Dramatisk læsekreds er en del af et større landsdækkende projekt

Der er ikke tradition for at læse dramatik i Danmark, og det skal digitaliseringsprojektet Danmarks Dramatiske DNA under Det Kgl. Bibliotek ændre på. Den dramatiske læsekreds er et pilotprojekt på tværs af 30 danske folkebiblioteker, hvor Helsingør er heldige at være et af disse.

Det Kgl. Bibliotek er lige nu i gang med at digitalisere alle danske opførte teaterstykker fra 1748 til i dag med støtte fra Augustinusfonden, Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.