Arbejdet ved Kulturværftet påvirker adgang og handikapparkering
Der skal nu lægges nye el-stikledninger fra transformerstationerne på grunden ved Værftshallerne og Kulturværftet i uge 9-12.
Af Biblioteket
Arbejdet ved Værftshallerne (Hal 14, 17 og 19) skrider stille og roligt frem.
Gravearbejdet starter efter planen i uge 9, ifølge totalentreprenørens foreløbige tidsplan. Hvis alt går som forventet, afsluttes arbejdet i uge 12, hvor belægningen genetableres – se tidsplanen på billedet nedenfor.
I perioden uge 9-12 vil gyderne være delvist afspærrede, men der sørges for, at beredskabets krav til indsatsveje og flugtveje stadig overholdes.
Uden for arbejdstiden fra ca. kl. 15.30 til 6.30, vil der være bedre adgang, da vi løbende rydder arbejdsområderne og dækker udgravede render med køreplader.
Handikapparkering
Man kan benytte handikapparkeringspladserne ud mod Ny Kronborgvej og ved Museet for Søfart – se kortet nedenfor.
Der er 3 timers parkering langs med Ny Kronborgvej ved Værftshallerne. Bag Værftshallerne ud mod busholdepladserne, er der 24 timers parkering. Der er flere handicapparkeringspladser på begge parkeringsområder.
Det er gratis at parkere på handicappladser med gyldigt handicapkort. Det gælder også for biler med handicapkort, der holder på de øvrige offentlige parkeringspladser.
Vær dog opmærksom på lokal skiltning ved handicapparkeringspladsen (der kan være tidsbegrænset parkering).
Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Birgitte Refbjerg Hansen på birha@helsingor.dk eller +45 49283746.

