Uge 17 for børn og familier
Både store og små kan være med, når vi fejrer Uge 17 - Borgernes Verdensmålsuge.
Af Biblioteket
Glæd jer til en sjov og lærerig uge, fyldt med spændende aktiviteter for hele familien.
Læs med, og få overblik over dem alle.
Skraldenappere og skattejagt
Den 22.04.-27.04. på Biblioteket Kulturværftet, Espergærde og Hornbæk bibliotek
Tag på skattejagt i børnebiblioteket, hvor I skal løse opgaver og svare på spørgsmål om Verdensmål. Hvis I svarer på alle spørgsmål, kan I vinde en bog!
Lån en skraldenapper og tag på miljøvenlig mission i lokalområdet. Kom ud i foråret med familien, og pas på naturen sammen. Skraldenappere kan lånes med sundhedskortet, præcis ligesom en bog, og I kan beholde den i op til 14 dage.
LEGO Build the Change
Biblioteket Kulturværftet den 22.04.-27.04.
Besøg krearummet, hvor børnene kan slippe fantasien løs med LEGO Build the Change og bygge deres egne løsninger på fremtidens udfordringer.
Kig også forbi Sprogrummet, som den kommende tid har havtema, som inviterer de allermindste til at udforske havet og dets dyr gennem leg og læsning.
Havets hemmeligheder på Kulturværftet
Biblioteket Kulturværftet den 26.04. Kl. 10-15.30
Lørdag får vi besøg af Øresundsakvariet, som inviterer jer til at dykke ned i havets hemmeligheder. Der bliver mulighed for at udforske havfund fra skaller til skeletter, og at se hvad der er inde i et havdyr! Øresundsakvariets dygtige guider er klar til at dele deres viden og fortælle om livet i havet.
Arrangementet gratis, og uden tilmelding.
Arrangementer i Uge 17 for børn
-
Bæredygtighed
Dyk ned I havets hemmeligheder - i Uge 17
Vi bor lige ved Øresund, og havet er en del af vores hverdag – men hvor godt kender vi egentlig alt det spændende liv under overfladen?Biblioteket Kulturværftet
Gratis
-
Bæredygtighed
Lego© Build the Change
Kom og vær med, når vi i uge 17 afholder LEGO© Build the Change værksted.Biblioteket Kulturværftet
Gratis