Året der gik 2025: Afdeling Q, Kjædegaard og Nøjsomheden-feber
Hvad læste helsingoranerne i 2025, og hvilke emner optog os? Dette dykker vi ned i en række artikler, der lukker og slukker bogåret 2025 og byder det nye år 2026 velkommen.
Af Kirstine
Carl Mørck synger stadig
I det lokale forfattermiljø i Helsingør, der desuden også er repræsenteret på listerne over de mest læste bøger i 2025 generelt, er den sikre nummer 1 i år Døde sjæle synger ikke.
Afdeling Q-efterfølgeren og 11. bog i serien er skabt af Jussi Adler-Olsen og hans efterfølgere og arvinger af universet Line Holm og espergenser Stine Bolther. Selv med efterforsker og romankarakter Carl Mørcks pension (sammen med bogens fader Adler-Olsens pension) fortsætter Mørcks kolleger ufortrødent med at rede tråde ud, der blandt andet leder til Helsingør.
Dobbeltdrabet på bordellet
En anden krimikonge i lokalmiljøet er Lars Kjædegaard, og denne gang med en ny krimiserie med hans to karakterer Agnes Hillstrøm og Thor Belling i samme bøger.
Første bog i serien Paradise ligger på 2. pladsen over mest læste bøger hos de lokale forfattere, og desuden er Kjædegaard den mest repræsenterede på listen over de mest læste helsingoranere.
Stine Askov på film
I sommers blev det annonceret, at Stine Askovs elskede roman Nøjsomheden fra 2022 bliver til en film og er sat til at udkomme i efteråret 2026.
Det er ikke til at sige, om det er filmatiseringen, der har sat gang i Mona-Tut-Nikolaj-feberen og fået Nøjsomheden til at lande på den tredje mest læste helsingoranske bog i 2025, eller om vi bare ikke kan få nok af Askovs rørende og sjove møde mellem Nøjsomheden og Nationernes Allé og de velkendte beværtninger i vores gader og stræder. Uanset glæder vi os til at nyde Helsingør på det store lærred og læser imens Varme hænder og alle Askovs andre læserfavoritter.
Læs også Olav Hergels fantastiske selvbiografiske roman Jeg husker dagen som lys og Getrud Tinning brag af en 30'er-roman Strejf af frihed.