Tips til højtlæsning med dit 0-3-årige barn
Det er dejligt og hyggeligt at læse sammen. Der kommer ro på, og vi mærker hinanden. Højtlæsning udvikler sproget og evnen til senere at læse selv. Men en læsestund handler i høj grad også om at knytte bånd mellem barnet og den voksne.
Af Biblioteket
At læse sammen giver mulighed for at drømme stort, at opdage nye muligheder og perspektiver, og at afmystificere ting, man ikke har prøvet før. Højtlæsning er derfor med til at styrke børns sociale udvikling. For bøger viser os verden fra andres synsvinkler, og det at have et sprog er vigtigt for at kunne udtrykke følelser, indgå i relationer og deltage i lege
Fem ting, du kan gøre for at hjælpe højtlæsningen på vej
- Læs tidligt. Bøger er også for babyer. Selvom barnet ikke kan tale, lagres ordene til senere brug. Peg på billeder og sæt ord på genstande.
- Læs én gang til. Børn elsker at høre den samme bog igen og igen. Gentagelser har stor sproglig kvalitet. De skaber tryghed og er med til at integrere nye ord i ordforrådet.
- Læs på barnets præmisser. Se, rør, føl og brug genstande, mens I læser. Når kroppen og sanserne aktiveres, hjælper det på koncentrationen.
- Lad bøgerne stå et sted, hvor barnet selv kan nå dem. Bøger er brugsgenstande, der skal kunne vælges til på lige fod med legetøj.
- Husk selv at læse. Du er den bedste rollemodel, dit barn har.
Artiklen er et bearbejdet uddrag af Sprogsporets nyhedsbrev fra januar 2022.
OBS: LAV HENVINSING TIL Kanongode billedbøger for de 0-3 årige - 2018