Månedens digt: 'Vinteropskrifter fra fællesskabet' af Louise Glück
Vi trasker rundt i al det kolde frostvejr i sol og slud og tænker på tiden og vinterisen der figurerer. Inger C bragte stilstand og uret til os i december, og nu bringer vi fremdrift i lyset af Imbolc eller Kyndelmisse.
Af Biblioteket
¤
AFVISNING AF DØDEN
[...]
2. HISTORIEN OM PASSET
[...]
Indeni var mit pas.
Det var mit ansigt, eller hvad der havde været mit ansigt.
på et tidspunkt i en fjern fortid.
Men jeg havde taget afsked med det,
det ansigt der smilede med en sådan overbevisning,
fyldt med alle minderne om vores rejser sammen
og vores drømme om andre rejse -
[...]
Jeg kan se, sagde han, at du ikke længere
ønsker at genoptage dit tidligere liv,
det vil sige at bevæge dig i en lige linje som tiden
foreslår at vi skal, men i stedet (her pegede han ud over søen)
i en cirkel der stræber mod
stilheden i tingenes hjerte,
skønt jeg foretrækker at synes det også ligner et ur.
Her tog han det store ur, som han altid havde på sig,
op af lommen. Jeg udfordrer dig, sagde han,
til at se på det og sige, om det er mandag eller tirsdag.
Men hvis du ser på den hånd der holder det, vil du indse at jeg
ikke længere er en ung mand, mit hår er sølv.
Du vil heller ikke blive forbavset over at få at vide
det engang var mørkt, som dit må have været mørkt,
og krøllet, skulle jeg mene.
¤
