
Tags
Foredrag- Date
- Tid
- 13:00 - 15:00
- Sted
- Dækket, 2. etage
- Bibliotek
- Biblioteket Kulturværftet
- Adresse
-
Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark
Som en smuk overlever fra hippietiden er den idiosynkratiske guitarhelts politiske engagement usvækket, når han konstant – og kontant – taler magthaverne imod på plade, til koncerter og i interviews.
De sidste mange år har han været optaget af vores fælles klode, men hans kampe har været mange og meget forskellige i tidens løb. Han har skrevet og sunget om det hele, ligesom han også har delt nogle af sine glæder og navnlig udfordringer inden for privatsfæren med venner, der faldt fra undervejs, alvorlig sygdom med mere.
Neil Youngs liv og værk indeholder det hele. Råt for usødet. Og så er det voldsomt stort med op imod 100 albums i mange forskellige genrer, men altid med en særlig varm, letgenkendelig ’youngsk’ tone. Det er også blevet til flere bøger og film fra hans hånd samt tusinder af koncerter igennem årene, heraf 15 i Danmark fra hans første besøg i 1970 til 2019, hvor han spillede i Odense.
Neil Youngs karriere er næsten uden sidestykke i musikhistorien med en lang række gyldne sange og flere store rockklassiske lp’er. Han er svær at holde styr på; blandt andet fordi han altid går sine egne veje og – med vennen Bob Dylans ord er – Forever Young. Altid i gang. Altid på vej.
Den 12. november er det 80 år siden, han kom til verden, og som optakt kan du få et spændende indblik i Neil Youngs liv og karriere, når forfatteren Jan Poulsen fortæller om ham og hans betydning. Undervejs vil han krydre sit foredrag med musik, blandt andet et par mindre kendte sange.
Jan Poulsen
Jan Poulsen har set Neil Young optræde adskillige gange i både ind- og udland de seneste små 45 år, og han har festet med ham på Hawaii, men har stadig til gode at interviewe ham.