Visible mending og broderi - Workshop med Anna Kjær Voss

Er du klar til at give dit gamle hullede tøj nyt liv?
Date
Tid
16:00 - 19:00
Pris
halvtreds: 50 DKK
Sted
Dækket, 2. etage
Adresse

Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark

I mange generationer var det helt naturligt at reparere, genbruge og finde nye måder at bruge sine ting på. At kunne lappe sit tøj var en vigtig færdighed. I dag er det knap nok noget, vi kender til, og ofte ryger sokkerne eller blusen ud, så snart der er et lille hul.

Men nu har du chancen for at genopdage de gamle teknikker! Vi inviterer til en hyggelig og lærerig workshop, hvor vi sammen med Anna Kjær Voss kaster os ud i lapningens kunst. Anna er specialist i at lappe og reparere med visible mending (synlig lapning), og hun vil guide os fra de klassiske lærredsstopninger til de fine, sirlige broderisting.

Undervejs tager Anna os med på en rejse gennem lapningens historie, og du får masser af inspiration til, hvordan du kan reparere og pynte dit eget tøj. Workshoppen byder både på en spændende snak om tøjforbrug og håndværk gennem tiden samt masser af praktiske øvelser. Du får nål og tråd i hænderne og lærer teknikker som lærredsstopning, faldskærmssting og forskellige broderisting, så du kan skabe dine egne designs.

Anna Kjær Voss

Anna Kjær Voss er tøjaktivist og arbejder til dagligt med at inspirere til en bæredygtig livsstil og ansvarligt tøjforbrug. Hun brænder for at fremme et balanceret forbrug af kvalitetsmaterialer og vise, hvordan vi alle kan reducere tekstilspild ved at reparere og genbruge.

Praktiske oplysninger

Alle materialer og redskaber vil være til rådighed, inklusive en prøveklud, som du kan øve dig på. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage dit eget tøj med, hvis du har noget, der trænger til en kærlig hånd. 

Alle deltagere får en printet version af Annas begynderguide til visible mending.

Vi serverer kaffe, te og småkager.

50 kr.