Eva Tind: Min Kim

Foto: Natascha Rydvald
Foto: Natascha Rydvald
Adoption, identitet og ophav er et centralt tema i flere af Eva Tinds bøger, hvor hun trækker på sin egen baggrund som adopteret fra Korea.
Date
13 marts 2025
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Tilmelding på helsbib.dk eller på biblioteket.: 50 DKK
Sted
Dækket
Adresse

Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark

Mød forfatter Eva Tind på Biblioteket Kulturværftet i en samtale der, med udgangspunkt i hendes seneste roman, ’Min Kim’, stiller skarpt på de menneskelige konsekvenser ved transnational adoption. 

I romanen undersøger Tind, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. 

I januar 2024 lukkede det eneste danske adoptionsbureau efter en række skandaler, og der blev dermed sat midlertidigt stop for al adoption af børn til Danmark. ’Min Kim’ er en personlig og politisk aktuel fortælling – et vægtigt indlæg i debatten om transnational adoption. 

”Fortællerens empati og personlige investering i stoffet gør Min Kim til en utrolig medrivende bog, uanset om man interesserer sig for adoption i forvejen. Det er en bog skrevet på blod, sved og tårer – en bog der satser alt og lykkes med det.”

– Information 

Eva Tind

Eva Tind har et anmelderrost forfatterskab bag sig. Hun debuterede med digtsamlingen ’do’ i 2009 og har siden udgivet en række romaner, to digtsamlinger og et portræt af stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen, ’Astas skygge’. Hendes roman ’Ophav’ blev nomineret til DR Romanprisen 2020, og i 2021 udkom den biografiske roman ’Kvinden der samlede verden’ om Marie Hammer. Hendes to seneste romaner, ’Citronbjerget’ fra 2023 og ’Min Kim’ fra efteråret 2024, trækker begge på selvbiografisk stof, og de har fået en flot modtagelse fra både læsere og anmeldere.