
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:45
- Bibliotek
- Biblioteket Kulturværftet
- Adresse
-
Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark
Forskelle i kultur, historisk bevidsthed, erindring og identitet vil være nogle af de omdrejningspunkter der bliver debatteret.
Vi er en gruppe der har talt bøger i årevis, men vi tager gerne imod nye deltagere med nye tanker.
Læseplan
3. september 2025: Han Kang - 'Lektioner i græsk'
To mennesker finder hinanden på et tidspunkt, hvor de begge gennemgår en stor personlig krise og er ved at miste henholdsvis talen og synet. Poetisk og filosofisk roman om sprog og relationer.
1. oktober 2025: Ali Smith - 'Glif'
I en ikke så fjern fremtid oplever to halvstore børn, at staten erklærer deres familie uønsket, og at deres hjem bliver jævnet med jorden. Hvordan skal de kunne klare sig selv i et fjendtligt og totalitært overvågningssamfund?
5. november 2025: Marcel Proust - 'På sporet af den tabte tid' bind 1
I første bind af dette hovedværk fra 1900-tallet følger vi erindringens frie flugt, fra da Swann smager på den berømte madeleinekage dyppet i lindete, hvis duft og smag fører ham tilbage til en tabt tid, den svundne barndom og hele hans kunstneriske skaberkraft. Fortællerens sanseindtryk drager også læseren ind i Frankrigs gamle ånd og vid og fremmaner samtidig en helt ny verden.
3. december 2025: Sigrid Undset - 'Jenny'
I begyndelsen af 1900-tallet rejser den unge malerinde Jenny Winge fra Norge til Rom, hvor hun forsøger at realisere drømmen om et liv som kunstner i en varm atmosfære langt fra det kolde nord.
En psykologisk roman om en ung kvindes kamp for sin personlighed i en tid hvor kvindelige kunstere blev ringeagtet.
Tilmelding
Tilmelding kan ske her på siden ultimo juli.