Lektørudtalelse

Forfatter: Birger Hoff

Ny fantasi-serie i den lettere humoristiske stil med en aktiv kvindelig hovedrolle, Pandora. Forfatteren Eric Stoffel har tidligere stået for tekstsiden i to bind i serien Fjerne horisonter, hvorimod tegneren Allert er et hidtil ubeskrevet blad herhjemme. Selve fortællingen er noget svingende i sin stil. Der startes ud med en god pointe, men alt for mange sidefortællinger, der hverken bringer historien videre eller rigtig fænger, skygger en del for sammenhængen, så den entusiastiske tegneserielæser fra omkring 12 år vil nok blive mere forvirret end engageret. Tegneren har sin styrke i de store miljø skabende billeder, hvor fine enkeltheder samles til et flot panorama. Derimod virker selve persontegningerne lidt gnidret. Allert er klart en tegner der kræver plads, og får han det, er det ganske imponerende hvad han formår. Her synes der at være for megen divergens mellem fortællesiden og billedsiden. Den onde storvesir Huz har slået Pandoras far ihjel og tilranet sig magten i riget. Pandora er flygtet, og under flugten møder hun to mærkelige banditter, Sylvin og Lyzgry, som hun slår følgeskab med