Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Herlig lille billedbog på rimede vers om utålmodige Sille, der bare så gerne vil ud og hoppe i vandpytter. God til højtlæsning fra ca. halvandet år og op

Beskrivelse

Det regner, og Sille vil gerne ud og hoppe i vandpytter. Far siger, at hun skal vente, at hun skal have tøj på først. Sille kan slet ikke vente, hun vil bare afsted. Hun står klar i sin ble og har taget støvler og hat på. Far kommer med tøj - trøje, bukser, regntøj. Sille gider ikke have det på. Bogen er skrevet på rim og er den tredje i serien om Sille. Bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden

Vurdering

En skøn lille billedbog for de allermindste. Sille er den sejeste hovedperson med store briller og sin helt egen vilje. Det er nogle søde rim og en situation, som mange børn vil kunne genkende - når man bare rigtig gerne vil noget, og mor eller far har andre planer

Andre bøger om samme emne

De to andre bøger i serien "Bøgerne om Sille" er Sille skal deleog Kom nu, Sille. En anden lille serie i samme stil, dog uden rim, er serien om "Ollie", hvor Ollie lederer den ene af bøgerne