Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Find regnbuen, skyer, kaniner og andre ting. Med fingeren skubber og drejer man sig frem til det, der har gemt sig. Pegebog for 0-2 år

Beskrivelse

To nye bøger i serien "Tittebøh". I "Tittebøh - kærlighed" finder man en regnbue, biller, kaktusser, kram, kaniner, skyer og kys. I "Tittebøh - bjørn" finder man en bjørn, et egern, en bi, en kanin, mariehøns, ugler og fugle. Bøgerne er i kvadratisk format, begge med sider i kraftigt pap. Den svenske illustrator er kendt fra en række pegebøger til de mindste, fx Hvor er hr. Narhval og de to andre bøger i serien "Tittebøh":Tittebøh - ko og Tittebøh - sol

Vurdering

Endnu et par farvestrålende og flotte bøger i serien "Tittebøh", der nok skal vække nysgerrigheden hos de helt små. De har enkle, genkendelige og søde illustrationer i stærke farver. Drejeknapperne er store, så selv helt små fingre kan få fat i dem, og de virker holdbare, så de kan holde til lang tids brug

Andre bøger om samme emne

Bøgerne kan sammenlignes med de to øvrige bøger i serien "Tittebøh" af Ingela P. Arrhenius. Blandt andre pegebøger med flapper og fokus på begrebsindlæring for de allermindste kan nævnes Hvem gemmer sig i skoven (Ved Fanny Bruun) og Verdens sødeste hvalpe