Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

De elskede flunker er denne gang rejst tilbage til Romerriget. Med på rejsen er desværre også Gangsterflunk, som forsøger at omstyrte Romerriget lang tid før det virkelig skete. 5-8-årige kan, ud over at blive godt underholdt, lære lidt om hvordan Romerriget fungerede

Beskrivelse

Flunkerne er i deres tidsmaskine rejst tilbage til år 170 og til Romerriget. De vil gerne lære mere om det spændende imperium. Men Gangsterflunk er med på rejsen, og han forsøger at omstyrte Romerriget ved at bortføre kejser Marcus Aurelius. Hvert opslag fortæller noget om romernes historie og levevis. Vi hører bl.a. om deres bygningskunst, provinserne, senatet og gladiatorkampene. Der skal undervejs naturligvis findes forskellige flunker og ting

Vurdering

Der er til mange timers god underholdning og også lidt læren om Romerriget. Denne flunkebog nr. 23 er fortsat en rigtig god mulighed for børnene til at sidde fordybet i den imponerende og velfungerende detaljerigdom på hvert opslag i bogen

Andre bøger om samme emne

 Se og find Asterix! og Se og find Idefix er to andre bud på kig-og-find bøger, hvor romerne optræder. Her dog i rollen som prügelknabe for de gæve gallere!