Lektørudtalelse

Forfatter: Birgitte Bornæs

Bogen afspejler en kvindegenerations drømme om "supermanden" - halvparten i det i 90'erne så superromantiske bryllup og et liv i lyst og nød. Den består af 13 korte indlæg, de fleste skrevet på opfordring til denne bog. Det er danske kvinder, født mellem 1948 og 1971, som på en eller anden måde er kendte - fra medierne, samfundsdebatten eller skrivende som levevej. Indlæggene er essays, noveller eller digte. De tager pulsen på den veluddannede kvindes tanker om parforhold / lidenskab / godt familieliv ved at beskrive "drømmene, der holder os levende". Drømmene eksisterer uanset erfaringerne. Der er almindelig enighed om utopien i bogens emne, men det har udfordret fantasien at tænke drømmen igennem og formulere den. Resultatet er homogent og causerende velskrevet - interessant som afspejling af en kvindegenerations tanker om det perfekte ideal