"Noget atypisk for den medievante sangerinde udkommer albummet i al stilhed på hendes eget selskab. Det virker og lyder til, at hun er krøbet ned i et musehul og er lidt ængstelig ved at komme frem. Der er noget næsten selvudslettende over albummet, hvor sangene har en tendens til at forsvinde ind i sig selv. Lytningen af Dark Bird kræver med andre ord den rette blå søndagsstemning"