"Pladen er flot arrangeret og produceret. Der er dog ikke tale om glatpoleret pop, men en mere indierock lyd, som om er lidt støjet og fyldt med en masse detaljer, samt har en afslappet livefornemmelse over sig. Der er nogle flotte strygerarrangementer i numre som "Barndommens Land" og "Som Næsten At Være Der Selv". Sidstnævnte har nærmest en James Bond-agtig stemning, med surf guitar og kvindekor, samt et sløvt groove. Det står som en af højdepunkterne efter min mening. Dog er sangene båret frem af gode melodier, som godt kan stå alene i et mere afdæmpet akkompagnement, hvis det skulle være"

"Åbneren »Blues på motorvejen« slynger sig eksempelvis sikkert ad sit semiakustiske spor, ligesom »Vi er her endnu«, der rocker springsteensk og den smukt lettende »Dit ansigt er et digt«. Finest står dog den korte »Lavland« med klokkespil, tangenter og jordnær poesi: »Herude i kanten af et billede/ der ikke vil forstyrres af nogen/ Går jeg og rimer og får varmen igen/ og pudser en rød Amazon.« Et par steder på »Sommeren kom ny tilbage« lyder Falch godt nok som en forsovet Poul Krebs. Men albummet er ikke desto mindre et af de bedste fra den 57-årige sanger, sangskriver - og antiironiker"

"Michael Falch er med "Sommeren kom ny tilbage" leveringsdygtig i bredt folkeligt format, stor personlighed og en poetisk skarpladt fortællelyst. I hvert fald i sangbare stunder som "Blues på motorvejen", "I min barndoms land" og "Vi er her endnu". De indleder albummet og lyder som mulige hit, og Falch undgår at gå på kunstnerisk kompromis, selv om han virker comeback-moden i P4-feltet"

"I modsætning til ungdommens tungt flyvende Michael Falch passer strygere og patos bedre til en reflekteret og moden herre, der står ved sig selv og sin livsglæde. Michael Falch kammer dog ikke over i jubeloptisme og erkender åbent, at han bliver Svar Skyldig. Eftertænksomheden og tvivlen hæger sig nemlig stadig ved sangskriveren, selv om han også kan bryde ud i en uforbeholden hyldest til København på en ret sentimental måde i sangen Hovedstaden"