Kirsten Hammans (f. 1965) nyeste udgivelse er et stykke metafiktion om det at skrive, en demonstration af hvordan et sprog/en tekst kæmper for at blive til. Bogen består at to dele med den samme titel, som er samlet i ét bind, men vendt på hovedet og med to forskellige forsider. Den ene del er en slags roman om forfatteren Lotte Samuel, der på syvende år forgæves forsøger at skrive en roman. Hver gang hun får sat nogle ord på papiret, dør de, og hun må kassere dem. Hendes forstyrrede venner render hende på dørene og er ikke just befordrende for skriveprocessen. Anden del er en slags poetik, som består af en række daterede optegnelser, hvoraf et "jeg" har skrevet nogle af dem, og Hammanns gamle hurtigtsnakkende romanheltinde Vera Winkelvir andre. "Jeg'et" kan ikke forliges med forfatterrollen, og Vera Winkelvir har problemer med eksistensen som sådan. Bruger De ord i kaffen? henvender sig som Hammans tidligere romaner Vera Winkelvir (1993) og Bannister (1997) til et snævert publikum med interesse for eksperimenterende litteratur - dette publikum vil måske lade sig rive med af den rasende verbale energi, som for andre kan virke som sproglig og indholdsmæssig tomgang