Kjædegaards 7. roman, den 6. i thriller-genren. Som man råber byder på et gensyn med adskillige personer fra de tidligere bøger, således ex-junkien Neja fra debuten Ringelheim (2. udg. 95), den forhenværende pusher Claus, hippie-parret Lise og Anders, der optrådte som kidnappere i Et helvedes hus (2. udg. 96) samt den gennemført usympatiske gangster Harald fra samme bog. Med dette persongalleri skulle der være lagt op til en spændende fortælling, og Kjædegaard leverer da også en ferm, voldelig og meget dansk thriller. Men den holder desværre ikke helt niveauet fra de bedste af de foregående. Claus og Neja har købt en forfalden campingplads. Uheldigvis skal Harald bruge lige præcis dette stykke jord som en del af en 18-hullers golfbane. Harald indskriver derfor sin debile og voldelige nevø Lindy fra det meget, meget mørke Jylland til at skræmme parret lidt. Uheldigvis går Lindy totalt over gevind, og pludselig har ikke kun Claus og Neja men også Harald et megaproblem. Selv om bogen er spændende, savner den det rygradsrislende element, som Kjædegaard har forvænt sine læsere med i ikke mindst Ringelheim og Herren giver (98). Men til gengæld lykkes det ham at føje yderligere et par brikker til et spændende portræt af Claus og Neja. Harald og Lindy, derimod, er næsten karikaturagtige klicheer