Foto fra FN. Fra Unsplash

Corona - konspirationernes paradis

11.06.20
Medicinalfirmaerne spreder virus for at tjene penge på vaccine. Mad importeret fra Kina er inficeret. Det er eksempler på fake news om corona.

Andre udbredte corona-teorier handler om, at Bill Gates vil lave en corona-vaccine, der indsætter mikrochips i befolkningen. Eller at corona spredes via 5G-netværket. Også forfatteren Dean Koontz mentes at have forudset corona. Men det er altsammen løgn.

Infodemi

“We’re not just fighting an epidemic; we’re fighting an infodemic,” sagde generaldirektør for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus på en sikkerhedskonference den 15. februar 2020.  Coronavirus/covid-19 har forvirret hele verden. I kølvandet af den globale pandemi er der kommet en sand tsunami af rygter, fake news og konspirationsteorier. Verden er ikke 'bare' ramt af en global virus, men også af en uudtømmelig strøm af corona-informationer – en infodemi. Hvordan navigerer man i den forvirrende informationsstrøm, og hvordan skiller man sandt fra falskt? Og hvor skal man være ekstra opmærksom på de informationer, man bliver præsenteret for?

Kildekritiske briller

En del af svaret er at stille sig selv spørgsmålet ”Hvor ved du det fra”? Før man godtager alt, hvad man læser, kan en række kritiske spørgsmål hjælpe godt på vej.

  • Hvem er afsender eller ansvarlig?
     
  • Er der nogen former for bevis for påstanden?
     
  • Hvad siger andre kilder om samme sag?

Lær at spotte fake news

Heldigvis er der skrevet godt og grundigt om emnet, så du kan blive godt klædt på i informations-kampen. Se bøgerne nedenfor eller klik nogle af følgende links

    Her går det galt

    Verdenssundshedsorganisationen WHO har fundet frem til fire coronavirus/covid-19-områder, der især er udsat for falske informationer og rygter. Her skal man være ekstra varsom:

    1. Hvor virussen stammer fra
       
    2. Symptomer og smitteveje
       
    3. Behandling og vaccine
       
    4. Sundhedsmyndighedernes effektivitet

    Lighedstræk ved konspirationer

    Der findes rigtig mange konspirationer, og de har nogle helt klare lighedstræk, der ofte er ganske lette at få øje på. Michael Barkun, professor i politisk ekstremisme, opstiller i sin bog A culture of conspiracy tre tommelfingerregler for konspirationer:

    1. Intet sker tilfældigt. De fleste begivenheder, der har global påvirkning, er skabt af ondsindede kræfter med en større plan. Der er en klart defineret skurk.
       
    2. Alt hænger sammen. Konspirationsteoretikere kan se mønstre ALLE steder.
       
    3. Den officielle historie er usand. Man kan ikke stole på nogen – regeringer, nyhedsmedier medier, forskningen og videnskaben tager fejl.

     

    Efter ide fra Hjørring Bibliotekerne

    Materialer