Læse

Bibliotekschef Søren Mørk

Læse Af: Biblioteket 23. Jun 2015 0 kommentarer
Tags: 
Søren er bibliotekar, cand. mag i kulturformidling og PhD. Han holder af nutidige og ældre klassikere.

Hvad læser du lige nu?


Lige nu genlæser jeg Asta Olivia Nordenhofs digtsamling Det nemme og det ensomme, fordi den er fremragende og den altid kan læses igen. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvad jeg skal læse i min sommerferie, men tænker jeg vil spørge nogle af mine gode kollegaer som læser meget mere end mig og de kan altid anbefale en god bog.
 

Hvilken bog ville du ønske, at alle får læst?


Den er virkelig svær at svare på, mest af alt ønsker jeg bare at alle får læst en bog om året. Men skulle jeg vælge vil jeg nok sige Toni Morrisons Salamons sang, om drengen Macon Dead og hans søgen efter en guldskat, som samtidig bliver en søgen efter sin egen identitet og historie. Det er en bog som viser hvad god litteratur handler om: at finde sig selv og få en større forståelse for andre. Fremragende!
 

Er der en bog, som du godt kunne tænke dig at have læst, men aldrig har fået gjort? 


Ja der er rigtig mange! Men der er en bestemt som bliver ved med at komme tilbage til mig som en jeg burde få læst og det er Haruki Murakamis Trækopfuglenes krønnike.
 

Hvilken litteraturgenre foretrækker du?

The great american novel: Fitzgerald, Faulkner, Steinbeck, Salinger, Morrison, Frantzen er de store for mig i den genre. Men i virkeligheden er der mange andre bøger som kan det samme: at dykke ned i et lands historie på et specifikt tidspunkt og udfolde tidens idealer, kultur, historie og politik ved at et menneske gennemgår en udvikling farvet og formet af samtiden.
 

Er der nogensinde en bog som har fået dig til at græde?

Ja det er der faktisk. Slutningen af Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utroligt tæt på. Jeg kan huske jeg var ved at læse den færdig i toget på hjem fra arbejde og kunne mærke at puha nu må jeg heller vente med at læse resten til jeg kommer hjem, og det gjorde jeg så. Den er virkelig også fremragende, den burde alle også læse!
 
 
 

Tilføj kommentar

Materialer: