Børn

Se udstillingen fra 1. marts - 24. marts

Udstilling: Bæredygtighed og genbrug

Børn Af: Biblioteket 1. Mar 2019 0 kommentarer
Helsingør Privatskole har arbejdet med temaet Bæredygtighed og genbrug. Se udstillingen på Biblioteket Kulturværftet i perioden 1. marts - 24. marts

Helsingør Privatskole har under emneugen valgt at arbejde med emnet ”Bæredygtighed og genbrug”.

Indskoling:
Her blev der arbejdet med miljøet, hvor fokus lå på genbrug. Der blev udarbejdet produkter af genbrugsmaterialer, samt en kortfilm og sang, hvor eleverne anvendte instrumenter, de selv havde fremstillet af genbrugsmaterialer. Eleverne er blevet ”miljøbetjente”, da de gennem emneugen lærte, hvor meget det betyder at være miljøbevidst og træffe miljørigtige valg.

Mellemtrin:
Mellemtrinnet valgte at fokusere mest på bæredygtighed og hvordan man kan tænke bæredygtighed i hverdagen. Emnet genbrug blev berørt i forhold til, hvordan det kan bruges i hverdagssammenhæng for eleven. Eleverne har bl.a. arbejdet med at bygge en kæmpe genopladeligbatteri, som skulle være et symbol for bæredygtighed. Der blev også skrevet en del historier som fortæller bl.a. en flaskes gendannelse. I mellemtrinnet valgte man også at arbejde med mode og lave nyt tøj ud af genbrugsting.

Udskoling:
I udskolingen blev der arbejdet med bæredygtighed i bred forstand. Eleverne blev udfordret på deres kreative kompetencer, hvor de skulle opfinde brugbare produkter ud fra genbrugsmateriale. Eleverne lavede fremlæggelser som understøttede deres arbejde og argumenterede for, hvorfor deres materiale kunne kategoriseres som bæredygtigt og hvordan det kunne bruges i hverdagen.

 

 

 

Tilføj kommentar