Oplev

Mangfoldighedsdag - Med andre(s) øjne

Sminkeworkshop d. 20. og 21. maj i foyeren
Mellem kl. 11 og 15.45 kan du få en tur i sminkestolen.

Med Andre(s) Øjne

Oplev Af: Biblioteket 27. Apr 2017 0 kommentarer
Et mangfoldighedsprojekt. På Click Festivalen d. 20. og 21. maj mellem kl. 11 og 15.45 kan du deltage i en sminkeworkshop - kom og prøv at se verden med andre(s) øjne! Udstilling og workshops på Biblioteket Kulturværftet, i foyeren og på 3.etage.

Mangfoldighed er omdrejningspunktet i et projekt, som elever fra 9.klasserne i Helsingør og studerende fra Den Internationale Højskole samarbejder om i 2016 og 2017. Eleverne arbejder med at påtage sig ny hudfarve eller køn, godt hjulpet af professionelle makeup-artister og skuespillere. I samarbejdet deler elever og studerende erfaringer med hinanden om de mange kulturelle baggrunde, de kommer fra. 9.klasse-eleverne laver små film, skriver til Helsingør Dagblad og samarbejder med lokale personer med minoritetsbaggrund fra Helsingør-området. I projektet har vi fra arrangørernes side ønsket at skærpe elevernes nysgerrighed og rummelighed.

Nu kan du komme og se resultatet af elevernes anstrengelser, når vi åbner udstillingen med fotos og film fra projektet og en sminkeworkshop for udstillingens besøgende den 4.maj. 

Henrik Møller, formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune, åbnede udstillingen og blev dagens første mand i sminkestolen. Se Henrik Møller blive forvandlet på Bibliotekerne i Helsingørs facebookside.

Udstillingen kan ses frem til og med 28.maj og under Click Festivalen inviterer vi også til at deltage i sminkeworkshop, nemlig d. 20. og 21.maj mellem kl. 11 og 15.45 i foyeren. Her kan du ligesom Henrik Møller prøve at blive sminket, så du kan opleve verden gennem andre(s) øjne.

Bag udstillingen står udstillingsscenograf Julie Forchammer og projektleder Morten Nielsen fra teatergruppen Global Stories i samarbejde med Majken Jørgensen, udstillingsansvarlig på biblioteket.

Udstillingen er støttet af Integrationsrådet og den kulturpolitiske pulje i Helsingør Kommune.

Hele projektet er lavet i et samarbejde mellem Ungdomsskolen, Den Internationale Højskole, Helsingør Teater, Kulturværftet, Helsingør Dagblad, børnekulturkonsulenten, Helsingør Kommunes Biblioteker, teatergruppen Global Stories – og sidst men ikke mindst kommunens 9.klasser.

Tilføj kommentar