
Skal du skrive SRP, SSO eller SOP?
Biblioteket tilbyder en lang række digitale netbaser, som du kan tilgå når du bor i Helsingør Kommune og er oprettet som låner. Vores digitale datebaser finder du under fanen ’Dit digitale bibliotek’, hvor du kan afgrænse inden for givne emner, ligesom når du søger efter bøger hjemmesiden.
Her på siden har vi samlet et udsnit af både hjemmesider og digitale netbaser til at kickstarte en større opgave som din SRO, SSO, SOP eller SRP.
Bibliotek.dk
Kan du ikke finde den bog eller noget om dit emne, du søger på vores hjemmeside, så kan du bruge bibliotek.dk til at søge efter bøger i alle Danmarks bibliotekers materialer og bestille hjem til dit foretrukne bibliotek.
Credo
Digital database med opslagsværker, der har artikler og definitioner om alle slags emner på engelsk. Søgbar og let at finde rundt i. Tilbyder en mindmap-funktion til udforskning af ens eget emne og bedre emneord at søge på.
Danske taler
Danske Taler indsamler og publicerer løbende de taler, der præger den offentlige debat, også når den er ekstra kras. Samlingen rummer også et stort udvalg af historiske taler.
Encyclopedia Britannica online
Engelsk leksikon med grundige artikler om alverdens emner blandt andet mange biografiske. Indeholder mange forskellige kildetyper.
Faktalink.dk
Faktalink er et elektronisk tidsskrift, der giver en introduktion og udbydende information om aktuelle, klassiske og komplicerede emner. Du kan bl.a. finde artikler om Covid-19, racisme og #MeToo.
Forfatterweb.dk
Biografier, forfatterleksikon og litteraturhistorie om danske og udenlandske forfattere. Her kan du også læse om forskellige temaer, perioder og genrer.
Gale in Context – Science
Søgbare artikler på engelsk om astronomi, biologi, fysik, geologi, kemi, matematik, medicin, naturvidenskab og rumfart m.m.
Infomedia.dk
Samling af avisartikler fra danske aviser, fagtidsskrifter og nyhedsbureauer fra 1990 og frem. Infomedia kan kun tilgås fra biblioteket i Helsingør, Espergærde eller Hornbæk og ikke hjemmefra, som størstedelen af de andre baser og hjemmesider.
Litteratursiden.dk
På litteratursiden finder du inspiration, baggrund og viden om ny og ældre skøn- og faglitteratur. Du kan finde forfatterportrætter, anmeldelser, boglister, temaer og analyser.
Biblioteksvagten
Er biblioteket lukket eller sidder du derhjemme med en deadline hængende over hovedet, kan du skrive til biblioteksvagten gennem biblioteksvagten.dk eller direkte fra vores hjemmeside.
- Mandag til torsdag kl.8-22,
- Fredag kl.8-20
- Lørdag kl.8-16
- Søndag kl.14-22