Studerende_foto

Skal du i gang med at skrive gymnasieopgave?

28.11.23
Når du går i gang med at skrive en større opgave, er det altid godt at starte med at danne dig et overblik over dit emne. Her kan du kigge i bøger enten fysisk eller online og læse artikler i de forskellige netbaser, som biblioteket tilbyder.

Biblioteket tilbyder en lang række digitale netbaser, som du kan tilgå når du bor i Helsingør Kommune og er oprettet som låner. Vores digitale datebaser finder du under fanen ’Dit digitale bibliotek’, hvor du kan afgrænse inden for givne emner, ligesom når du søger efter bøger hjemmesiden.

Her på siden har vi samlet et udsnit af både hjemmesider og digitale netbaser til at kickstarte en større opgave.

Bibliotek.dk

Kan du ikke finde bøger eller noget om dit emne, du søger på vores hjemmeside, så kan du bruge bibliotek.dk til at søge efter bøger i alle Danmarks bibliotekers materialer og bestille hjem til dit foretrukne bibliotek.

Credo

Digital database med opslagsværker, der har artikler og definitioner om alle slags emner på engelsk. Søgbar og let at finde rundt i. Tilbyder en mindmap-funktion til udforskning af ens eget emne og bedre emneord at søge på.

Encyclopedia Britannica online

Engelsk leksikon med grundige artikler om alverdens emner blandt andet mange biografiske. Indeholder mange forskellige kildetyper. 

Faktalink.dk

Faktalink er et elektronisk tidsskrift, der giver en introduktion og udbydende information om aktuelle, klassiske og komplicerede emner. Du kan bl.a. finde artikler om Covid-19, racisme og #MeToo. 

Gale in Context – Science

Søgbare artikler på engelsk om astronomi, biologi, fysik, geologi, kemi, matematik, medicin, naturvidenskab og rumfart m.m.

Infomedia.dk 

Samling af avisartikler fra danske aviser, fagtidsskrifter og nyhedsbureauer fra 1990 og frem. Infomedia kan kun tilgås fra biblioteket i Helsingør, Espergærde eller Hornbæk og ikke hjemmefra, som størstedelen af de andre baser og hjemmesider.

 

Tags
Materialer