Foto af to kvinder fra 18tallet

Sex i overklassen for 200 år siden

16.07.21
Her er bøger for dig, der er vild med historiske fortællinger og saftig romantik.

Lisa Kleypas

Lisa Kleypas har skrevet indtil flere serier, der foregår i 1600- og 1800-tallets London.

  • Wallflowers-serien følger de fire bænkevarmere, Annabelle, Lillian, Evie og Daisy. De har kun et mål: at bruge deres skønhed og klogskab på at få en ægtemand. De fire bøger følger hver af pigerne, men historierne flettes på fineste vis ind i hinanden.
     
  • Ravenel-serien handler om den samme familie, nemlig familie Ravenel. Historien er sat i 1800-tallets London og hver bog har igen sine egne hovedpersoner. Bl.a. møder vi Helen Ravenel, der forføres af en succesfuld forretningsmand, der er arrangerede ægteskaber for at redde familieære og ikke mindst kærlighed, der ikke kender nogen grænser.
     
  • I serien om slægten Craven, er der indtil videre en historie om Derek Cravens forhold til forfatteren Sara Fielding og om Lily Lawsons møde med den magtfulde Lord Wolverton.
     
  • Hathaway-serien handler om forskellige medlemmer af Hathaway-slægten, der via en uventet arv pludselig befinder sig i de aristokratiske kredse af 1800-tallets London. Her er det bl.a. ikke velset at være forelsket i en med sigøjnerblod i årerne – men man bestemmer ikke selv, hvilken vej ens hjerte vil.

Simona Ahrnstedt

En anden forfatter du kaste dit blik efter er Simona Ahrnstedt.

  • Hun har bl.a. skrevet serien om Wadenstierna-slottet i Sverige. Her er slottet kulisse i både middelalderen, renæssancen og i slutningen af 1800-tallet for storslåede kærlighedshistorier.

Meredith Duran

  • Letsindighedens love-serien af Meredith Duran handler om forskellige personer i regencytiden i England. Her møder vi bl.a. en kvinde der forsøger at drive familiens auktionshus videre, selvom det var ilde set at kvinder arbejdede, der er lyssky affærer og en enke der forsøger at finde en ny mand.

 

Efter ide fra Ålborg Bibliotek

Materialer