Foto af mand med hænderne for ansigtet og nedrullede persienner
Foto: Christopher Lemercier, Unsplash

Psykisk sygdom i skønlitteraturen

26.07.22
De er syge eller pårørende, og de navigerer i en verden, der sætter skarpe skel mellem at være normal og unormal, men skønlitteraturen viser, at man selvfølgelig kan have en vis normalitet og være psykisk syg.

Dagligdag og sygdom hånd i hånd

Forskellige psykiske tilstande bliver beskrevet sammen med dagligdagens gøremål samt at leve et liv mere eller mindre almindeligt, men føle specifikt anderledes end majoriteten af befolkningen. Det mentale helbred og psykisk sygdom er et aktuelt emne, og nyere forfattere sætter i disse år konkrete og virkelighedsnære ord på, hvordan psykisk sygdom føles.

Kritik af psykiatrien indefra

I 2021 fik Fine Gråbøl Bogforums Debutantpris for hendes velanmeldte roman ’Ungeenheden’, som følger fem unge mennesker på et bosted, hvor de skal lære at begå sig i en verden med diverse diagnoser. Romanen er meget beskrivende og dypper kun lidt foden i ubehaget, men beskriver klart indefra, hvordan det føles at være i et system, der skal behandle en med medicin, elektrochok og anden behandling. 

Skildringer af indlæggelser og behandling

Andre nyere udgivelser er Anne Rieders digtsamling ’Hindebæger’, som handler om sammenhæng i verden og indlæggelser, som kommer sideløbende, ellers er der også ’Hjertet er en fold med heste’ også af Anna Rieder og Sidsel Ana Welden, som har kurateret tekster af psykiatribrugere og behandlere. 

Forskellige opfattelser af at være syg

Sidsel Ana Welden har også udgivet ’I det hvileløse’ om et jeg, der lever med en far fra Chile, der har en form for PTSD samt selv at opleve psykoser og depression. Andre bøger fra de senere år er Karen Fastrups ’Hungerhjerte’ om at få diagnosen borderline og være indlagt, Asta Olivia Nordenhof med digtsamlingen ’Det nemme og det ensomme’ om at være anderledes følende i verden, ’Hans’ af Charlotte Strandgaard om at have en psykisk syg søn, ’Pynt’ og ’Ming’ af Bjørn Rasmussen, ’Oktoberbarn’ af Linda Boström Knausgård, ’Sort galde’ af Signe Maxen, ’Nat i april’ af Caroline Livingstone eller Lea Marie Løppenthin med ’Marts er bedst’.

Psykiatrilitteraturens forgængere

Af ældre bud på psykiatrilitteratur er Amalie Skrams vilde indlæggelser i romanerne ’Professor Hieronimus’ og ’På Sct. Jørgen’, Tove Ditlevsens ’Ansigterne’, Unica Zürns ’Manden i jasminen’ eller ’Universets engle’ af Einar Már Gu∂mundsson.

Lethed og en vis mængde tyngde på samme tid

Emnerne psykiatrilitteraturen behandler er ikke lette, men kan være ganske god læsning og lære én noget nyt om mennesker, relationer og verdens indretning. Det er spændende for folk, der aldrig har haft berøring med psykiatrien og imødekommende for folk, der har været tilknyttet psykiatrien på den ene eller anden måde. Igennem de foreslåede titler kommer læseren vidt omkring, og der er mange nye og gamle forfatterskaber at dykke ned i.
 

Materialer