Når unge piger møder ældre mænd – litteraturen sparker hårdt i MeToo-debatten

af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden

Fiktion er blevet en vigtig spiller i MeToo-debatten

Med romanformens muligheder for personlig indlevelse kommer læseren helt tæt på grumme og grænseløse skildringer af krænkende magtmisbrug - ofte af helt unge piger. Forfattere fremstiller karakterer, hvor hændelser trænger sig på for at blive fortalt på afstand af tid. Gennem mange årtier har de ligget ophobet i et utælleligt regnskab, der må gøres op. Nu er tiden kommet. Flere af de aktuelle bøger udlægger både flertydighed og tvivl, når hændelser blandes i en cocktail af begær, lidenskab, leg og magt, men kritikken af den skævvredne magtbalance og af det seksualiserede blik på pigekroppen er ikke til at tage fejl af. Forældre som støttende bolværk savnes, med ofte fraværende fædre- og morfigurer, der selv er forblændet af samfundets forkvaklede idealer. Eller også er de psykisk syge.

'Pige, 1983' - erindringen om det asymmetriske forhold

Den unge piges møde med en meget ældre mand har været gemt væk i årtier og stykkes nu sammen af erindringens tråde af både minder og den glemsel, der hører med, når noget hengemt og ofte skamfuldt skal genskabes. Flere imponerende litterære greb får disse erindringer til at sitre af både blussende begær og indestængt skam. Hvordan finder man ind til den person, der på afstand af tid befandt sig i et forhold til en ældre og magtoverlegen mand? Pige, 1983 af Linn Ullmann er en blændende erindringsroman, der prøver at forstå en ung piges intense og forblindende begær. Romanen skildrer en kvinde i 50’erne, der genskaber historien om en 16-årig pige og model, der indleder et forhold til en næsten 30 år ældre fotograf, benævnt A, i modebranchen i Paris. For at finde frem til pigen må kvinden se på hende som et du – sit eget du. Spørgsmålet er, om kvinden og den unge pige overhovedet kan forenes i én og samme krop. Den universelle fortælling bevæger sig i et grænseland af ubehag, tvivl og fascination.

'Pigen fra '58' - begær og skam

Romanen står tydeligt på skuldrene af og taler sammen med Pigen fra '58 - franske Annie Ernaux' banebrydende værk. I Pigen fra '58 lykkes det forfatteren efter utallige forsøg at finde ind til den pige, der som 17-årig betages og nedlægges på en feriekoloni af den mange år ældre chefpædagog, benævnt H. Romanen gløder af en blanding af begær og skam, der har ulmet siden og fulgt kvinden gennem et helt levet liv. Hendes vej til at nå ind til pigen er, som hos Ullmann, præget af benspænd og svære omveje. Ernaux vandt Nobelprisen i litteratur 2022, og hendes unikke forfatterskab åbner for flere helt enestående udgivelser, der forsøger at komme tæt på lignende hændelser på afstand af tid: Årene, Skammen, Hændelsen og Simpel Lidenskab. Ernaux er en mester i at gøre det individuelt oplevede til en universel og genkendelig erfaring. Samtidig kobler hun et kollektivt blik på samfundet med en underliggende kritik af den kulturelt betingede undertrykkelse af kvinder gennem årtier.

'Lolita' - misbrug kamufleret som kærlighed

Ikke sjældent forholder de aktuelle bøger sig til Lolita-begrebet med væsentlig kritik af et samfund og en kultur, der opretholder fikseringen af den unge piges krop og seksualiserede idealer. Vladimir Nabokovs klassiker Lolita (1955) forfører og misleder stadig læsere i sit portræt af den aldrende Humbert, der falder for den unge Dolores og indleder en flugt tværs over USA i forsøget på at fastholde en kærlighed. En kærlighed, der viser sig at være misbrug af en ung udsat pige.

'Pigedyr' - en omvendt Lolita

Pigedyr er Cecilie Linds rystende bud på en omvendt Lolita-fortælling, hvor den purunge pige trygler efter ældre mænds blikke og kaster sig ud i et vildt begær til både præsten og sin venindes far. Romanen flyder over af den unge piges tvivl og utilstrækkelighed, som fører til et absurd fokus på en idealiserede skønhed og seksualitet som magtfaktor. Lind sender indirekte en skarp kritik af fascinationen af den unge piges skønhed og kropsidealer. I en fremtidsramme ser kvinden som 30-årig tilbage på den kulturelt skabte dyrkelse af den seksualiserede ungpigekrop. Romanen er både grum og vild i sin udlægning af den modne mand, som står tilbage uden rygrad, altædende og fri for moralske skrupler.

'Min mørke Vanessa' - når en lærer groomer

Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russel er en foruroligende fortælling, hvor en 42-årig lærer Mr. Strane langsomt, indfølende og sikkert forfører den unge elev, Vanessa. Med en grooming-agtig adfærd fører han den unge pige ind i sit univers, hvor de, efter hans definition, deler et mørke. Den klassiske Lolita af Nabokov bliver den bog, der bliver omdrejning for forholdet, da læreren giver den til pigen. Vanessa genkalder sig tiden som voksen, hvor Mr. Strane er anklaget for overgreb på flere tidligere elever. Romanen er mesterligt fortalt og er endnu et slagkraftigt bidrag til MeToo-debatten.

'Rosenreglen' - forskruede kvindeidealer

Rosenreglen af Liv Nimand Duvå gør også op med forskruede skønhedsidealer om pigekroppen, som har oprindelse i kulturen og som hæftes på små piger, allerede fra de er børn. En kultur, der medfører både kropsskam og selvskade hos unge piger. En kunster og kvinde kæmper med fortiden og den dengang 13-årige piges bekendtskab med en voksen fotograf, der misbruger sin magt og krænker en purung pige. Kunsten bliver et hævntogt mod fortiden i Duvås vigtige og vedkommende roman.

Også jeg-romaner gør regnskabet op

Der er et opgør at tage med mænd, der bruger alder, køn og magt i en verden, hvor pige- og kvindekroppe ses som sexobjekter i et mandligt blik. Litteraturen taler ud, når hændelser med krænkende magtmisbrug må frem i lyset og ud i offentligheden. Det er udgivelser, der er braget igennem med bølger af debat i kølvandet. Afsløringer, der helt entydigt viser omverdenen, at magtmisbruget i alle brancher er enormt, og at nu er regnskabets time kommet.

'Samtykket' - fransk exofiktion

Samtykket af franske Vanessa Springora udkom som en afsløring, der rystede det franske kulturparnas. Den er ikke den eneste roman, der afslører et seksuelt forhold mellem en moden kendt mand og en unge pige. Her har den 50-årige (for alle) kendte forfatter, benævnt G.M., en 14-årig pige som elskerinde. Romanen viser, hvordan romanformens stærke muligheder for indlevelse kunne sætte gang i den offentlige debat om overgreb i de hierarkiske kønsstrukturer i det franske samfund.

'Diamantaftener' - en kvindes fortid

Diamantaftener af Hilde Rød-Larsen har også vagt opsigt i den offentlige debat om sexisme. Her følger vi en midaldrende kvinde, der afslører en fortid, der trænger sig på. En tid, hvor hovedkarakteren er en ung sårbar norsk pige, der under et studieophold i London forføres af en venindes far, der er en kendt psykiater, benævnt C. Også her må erindringen trækkes ud i lyset ved at skrive om pigen udenfor egen krop, kalde hende et nyt navn og skildre hende i 3. person, for at hun overhovedet kan træde ind i fortællingen.

Litteraturen afdækker magtmisbruget

Ikke mindre end fire romaner angiver krænkeren med stort bogstav. De versal-benævnte mænds tunge magtaftryk bliver afdækket og åbner for et barsk, men også et befriende jeg. Litteraturen deltager i debatten med indlevelsesrige skildringer af hændelser, der flyder over af magtmisbrug og sætter læseren i første række som beskuer til utallige krænkelser, der bare bliver flere og flere. Litteraturen sparker hårdt både bagud og ind i nutiden, når den deltager i den aktuelle debat om sexisme. Litteraturen formår at gøre debatten almen og vække genkendelighed, samtidig med at den bidrager til hård kritik af de strukturer, der fastholder magtmisbruget, og som nu endelig bliver sparket frem i lyset og fastholdt i kampen mod undertrykkelse og manglende ligestilling mellem kønnene.