Foto af Gro Frank Rasmussen samt Solvej Balle
Solvej Balle har efter lang tids skrivepause gjort comeback med Om udregning af rumfang-serien. Foto: Magnus Fröderberg, norden.org.

Litteraturkonsulent på biblioteket uddeler Nordisk Råds Litteraturpris

02.11.22
Den 1. november vandt den danske forfatter Solvej Balle Nordisk Råds Litteraturpris. Hun får prisen for romanserien Udregning af rumfang, I, II og II. I priskomiteen sidder litteraturkonsulent Gro Frank Rasmussen fra Helsingør Kommunes Biblioteker.

Stimulerer vores forestillingskraft

’Fortællingerne om Tara Selter, som gennemlever den 18. november igen og igen, stiller spørgsmål til hvad vores individuelle opfattelser af tid og rum gør ved vores liv og samliv,’ siger Gro Frank Rasmussen. -’ Det er et værk, der stimulerer vores forestillingskraft og fundamentalt ryster vores måde at se på verden på. Som Solvej Balle selv så smukt har formuleret det i ”Om udregning af rumfang” så kan der, når vi læser god litteratur, ske det, at den ”friserer mennesketankens filtrede hårpragt og slipper den fri på ny.”.’ siger Gro Frank Rasmussen og tilføjer ’Det er en pris værd’.
Læs priskomiteens motivering.
 

Skrev et af de mest lovpriste værker i 1990erne

Solvej Balle er født i 1962 og debuterede med Lyrefugl i 1986. Hun skrev senere hen et af dansk litteraturs mest lovpriste værker i 1990erne, Ifølge loven (1993). Nenne Runsten. Men siden denne har der kun været få bøger: En kunstteoretisk bog Det umuliges kunst i 2005, et politisk erindringsessay Frydendal og andre gidsler i 2008 samt to kortprosaudgivelser Hvis og Så, der udkom samtidigt i 2013. Jonas Rasmussen). Om udregning af rumfang er Solvej Balles store comeback. Der er er planlagt yderligere fire bind i dette storstilede prosaværk.
Læs mere om prisvinderen på Litteratursiden.
 

Kilde: Nordisk Råd

 

Materialer