Læse

Læs en Nobel-prismodtager

Læse Af: Biblioteket 16. Feb 2015 0 kommentarer
Tags: 
Hvert år er der mange gæt på, hvem der modtager Nobelprisen. Her er nogle af de forfattere, der allerede HAR fået den.
Af bibliotekar Lone Lindvald Rasmussen
I begyndelsen af oktober måned afslører Det Svenske Akademi hvem, der løber med æren og de mange penge, og medierne får travlt med at formidle oplysninger om den udvalgte.  Her er nogle af de af de forfattere, der tidligere har modtaget den mest prestigefyldte litterære pris, som en forfatter kan få. 
 
Alice Munro
Modtog i 2013. Hun er en original forfatter, der øser af sin store menneskekundskab og er især kendt for sin sublime novellekunst. Begrundelsen for prisen lød: "Munro bringer lige så meget dybde, visdom og præcision til hver enkelt af sine noveller, som mange forfattere bruger på et helt livsværk af romaner".Alice Munro skildrer ofte på en eminent måde kvinder, der befinder sig i en konflikt mellem tryghed og frihed og mellem tradition og fornyelse.
 
Modtog prisen i 2009, og er formentlig en af de prismodtagere, som var ukendt for mange, før hun fik prisen. Hendes opvækst under Ceausescus kommunistiske diktatur har sat sig dybe spor i hendes forfatterskab. Herta Müller blotlægger på sin krompomisløse måde Østeuropas totalitære fortid, hvor diktaturstaten systematisk undergraver tilliden til mennesker.
 
José Saramago
Modtog prisen i 2008 som den første portugisiske forfatter. Saramago har skrevet romaner, digte, drama og essays. Forfatteren anvender meget få punktummer i teksterne, som ofte indeholder barokke og satiriske skildringer af menneskers livsvilkår - skrevet i en allegorisk form og med et universielt og almenmenneskeligt sigte. Saramago har udviklet en meget personlig og ironisk fortælleform, undertiden iklædt en sørgmodig og underfundig tone. Saramago døde i 2010.
 
Nadine Gordimer 
Modtog prisen i 1991. Det Svenske Akademi motiverede prisen med Gordimers "store, episke forfatterskab centreret om konsekvenserne af raceforholdene i hendes land". Styrken i bøgerne er hendes vidnesbyrd om livet i Sydafrika. Gordimer undersøger de politiske vilkårs påvirkning af personernes liv, og hun har ofte fået betegnelsen Sydafrikas stemme.
 
 
 

Tilføj kommentar

Materialer: