Kend dine klassikere

03.11.23
Er dit nytårsfortsæt at få læst flere bøger? Måske er det en klassiker, du så skal læse.

Udover at du kan klappe dig selv på skulderen over at være kommet på et højere dannelsesmæssigt niveau, kan det at læse/lytte til et klassisk værk være en (lille del af) adgangsbilletten til noget universelt – intet mindre.

”En klassiker er et litterært værk, der på tværs af tiden, og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse.” Citat fra det Kgl. Bibliotek

De gyldne damer

Bliv forført af Jane Austens miljø- og karakterbeskrivelser. Der foregår i 1800tallets England og bliver udfoldet i ”Stolthed og fordom” og ”Mansfield Park”. Eller drag nordpå til en lille norsk fjordby. Her bor Babette, en flygtning fra Frankrig. Læs om Babettes overdådige gæstebud for den lokale menighed. Viginia Wolf var pioner i benyttelsen af bevidsthedsstrøm som fortællestil. Se om du kan følge med i hovedpersonens ”Mrs. Dalloway” tanker og følelser, i Wolfs klassiker. I den mere makabre ende kan du læse historien om skabelsen af Frankensteins monster.

De tunge drenge

Hvis du har mod på at læse murstensromaner, så kommer her et par bud. I ”Forbrydelse og straf” møder vi en ung begavet student. Han forsøger ud fra en hensynsløs ”overmenneskefilosofi” at begå et uopklarligt mord, men tvinges til at tilstå. I lyset af den populære filmatisering af ”Lykke-Per” er det måske blevet tid til at få læst Henrik Pontoppidan. Læs om den jyske præstesøn Per Sidenius’ søgen efter det lykkelige liv. Murstensromanen over dem alle må være Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid”. Den består af 13 bind. Det handler om sædeskildring og psykologisk analyse af adelens og storborgerskabets parisiske verden i perioden 1880-1920

Kort men godt

Har du ikke mod på at skulle læse flere hundrede sider? Så kan du give dig i kast med de korte klassikere. Læs en humoristisk skildring af de unges modsætningsforhold til den ældre generation i ”Rend mig i traditionerne”. Tag med til barndommens gade i Tove Ditlevsen skildring af en københavnsk baggårdspiges opvækst. Drag mod vest til den hektiske jazzalder i 1920-ernes USA i "Den store Gatsby" eller til de støvede landeveje i ”Mus og Mænd”.

Materialer