De bedste i denne sensommer

Forfatter og foredragsholder Carsten Berthelsen anbefaler de bedste nye romaner fra udlandet.

Giv ugler

Der gives kokkehuer, stjerner og hjerter, når vi anbefaler mad, film, musik og meget andet. Indenfor litteraturens verden giver vores anmelder ugler. Carsten Berthelsen anmelder kort bøgerne og giver op til fem ugler. Leg med og giv dine egne ugler - måske er du slet ikke enig?

Reserver bøgerne på listen nederst på siden.

Pige, kvinde, andet af Bernadie Evaristo
Bogen er en kalejdoskopisk roman om tolv (sorte) kvindeskæbner. Romanen er en i alle ordets betydninger en stor roman, der selvfælgelig er politisk i sin dagsorden, men også forløsende i sin humor og dybe menneskelighed.
Carsten Berthelsen giver 5 ud af 5 ugler 

Shuggie Bain af Douglas Stuart
Shuggue Bain vokser op i en forstad til Glasgow, her er han - en fortabt sjæl - i 1980'ernes Storbritannien. Skriveprocessen tog Douglas Stuart ti år, han fik utallige afslag fra diverse forlag, men til sidst blev den selvbiografiske roman lanceret og belønnet med The Booker Prize i 2020. Det er en meget overbevisende, rystende og stærk bog.
Carsten Berthelsen giver 5 ud af 5 ugler

Det der skiller os af Brit Bennett
I bogen følger læseren et tvillingepar. Her har slaveejerne hyppigt plejet omgang med deres slaver, så der er mange børn med en lysere hudfarve. Da tvillingerne bliver 16 år, prøver de lykken hver for sig. Stella finder en hvid mand og lever en velhavende [hvid] tilværelse. Desiree må forlade sin voldelige [sorte] ægtemand. Romanen sætter et skarpt fokus på identitet og race.
Carsten Berthelsen giver 5 ud af 5 ugler

Læg verden bag jer af Rumaan Alam
Amanda og Clay tager på ferie med deres teenagebørn til et fjertliggende sted på Long Island, hvor de har lejet et luksushus. En mørk og stormfuld nat banker det på døren, et bekymret modent ægtepar beder om husly for natten. De påstår, at de i rædsel er kørt fra et mørklagt New York. De har ret til overnatning, da det er deres hus, som Amanda og Clay har lejet. Men er det sandheden?. Forfatteren Rumann Alam her skrevet en særdeles virklings- og meningsfyldt dystopi om svigtende teknologi, reca, fordomme og instinkter.
Carsten Berthelsen giver 5 ud af 5 ugler

Instinktet af Ashely Audrian
Blythe O'Conner har det slemt med sine familierelationer. Hendes mor forlod mand og barn tidligt i hendes opvækst. Nu er hun selv blevet mor, og gør alt, for at historien ikke skal gentage sig. Datteren Violet skriger hjerteskærende, når Blythe holder hende, men ikke når hendes mand Fox gør det. Blythe bliver mere og mere paranoisk, hviler der en nedarvet forbandelse over hende og hendes liv. Ashley Audrain har skrevet en familietragedie og psykologisk trhriller, der både er bevægende og dybt forudroligende.
Carsten Berthelsen giver 4 ud af 5 ugler.

Firefly Lane af Kristin Hannah
Året er 1973. Kate Mularkey har affundet sig med at være placeret i bunden hierakiet, da Tully Hart viser sig på nethinden og i hendes liv på Firefly Lane. De to piger bliver uadskillelige, i tredive år rider de samtlige storme af. Men så indtræffer der noget skæbnesvangert - et forræderi - somhar potentiale til at rive deres venskab fra hinanden. Firefly Lane er meget undrholdende og et fint portræt af to spillevende kvinder.
Carsten Berthelsen giver 4 ud af 5 ugler.

 

 

Oprindeligt skrevet af Egedal Bibliotekerne, Egedal Bibliotekerne.

Carsten Berthelsen. Foto: Anette Thede
Carsten Berthelsen er bl.a. kendt for Natholdets julekalender, men også for sine foredrag om litteratur.
06.09.21