Viden

Det læser Benedikte Kiær

Viden Af: Biblioteket 25. Mar 2015 0 kommentarer
Tags: 
Vores borgmester læser den samme bog, som mange andre politisk interesserede er i gang med lige nu, nemlig Mørkelygten.

Hvad læser du lige nu?

Mørkelygten af Jesper Tynell (en bog om, hvordan embedsmænd ikke altid har fortalt Folketinget sandheden, red.).

Hvilken bog ville du ønske, at alle får læst?

Jeg synes, der er så mange spændende bøger og kategorier, så jeg kan ikke lægge mig fast på en bog. Derimod er min opfordring – ”læs løs”.

Er der en bog, som du godt kunne tænke dig at have læst, men aldrig har fået gjort? 

Er der en bog, som jeg meget gerne vil læse, så gør jeg det.

Hvilken litteraturgenre foretrækker du?

De bedste bøger inden for hver genre. Er bogen spændende uanset genre, så læser jeg den med glæde og kan næsten ikke slippe bogen, før den er læst. Jeg læser ganske få biografier – og dem jeg læser er primært politiske biografier.




 

Benedikte Kiær (K) har været borgmester i Helsingør Kommune siden 2014. Forinden var hun nogle år i Folketinget, hvor hun bl.a. var socialminister.

 

Se, hvad andre af Helsingørs kendte ansigter læser

Tilføj kommentar

Materialer: