Bibliotek

Nyt bibliotekssystem – hvad skal jeg vide?

Bibliotek Af: Biblioteket 22. Sep 2017 0 kommentarer
Bibliotekssystemet er helt nyt for personalet, så hav tålmodighed med os i den første tid, hvor systemet er nyt for os.

Nu åbner vi for almindelig betjening efter en vellykket overgang til det nye landsdækkende bibliotekssystem kaldet Cicero. 

Med det nye bibliotekssystem er der nogle af vores procedurer, der har ændret sig:

Lån kan kun fornyes 2 gange
Under "Min konto" kan du nu først forny dine lån 7 dage før, de skal afleveres - og højst to gange i løbet af udlånsperioden.

Interesseperiode på 12 måneder
Når du reserverer noget på hjemmesiden, får reserveringen automatisk en interesseperiode på 12 måneder. 10 dage før interesseperioden udløber får du besked om, at reserveringen vil blive slettet, med mindre du på hjemmesiden eller på biblioteket forlænger interesseperioden. Ved interesseperiodens udløb slettes reserveringen, og hvis du opretter reserveringen igen, kommer du bagerst i køen.

Gebyrer
Gebyrer bestemmes ud fra den OPRINDELIGE udlånsdato. Du pålægges 1 gebyr pr oprindelig udlånsdato, uanset om du efterfølgende har fornyet dine lån, så de alle har fået den samme nye afleveringsdato. Hvis du afleverer flere materialer for sent, der er lånt på forskellige datoer, men som har fået samme afleveringsdato via en fornyelse, bliver der tilskrevet gebyr for hver af de OPRINDELIGE udlånsdatoer.
Hvis du afleverer flere materialer  for sent samtidig, som du har lånt på samme dag og som alle sammen havde samme lånetid, bliver du pålagt 1 gebyr.

Avanceret søgning virker ikke

Den avanceret søgning virker ikke pt. da den lige skal optimeres til det nye biblioteksystem.

 

Læs mere om almindelig driftsinfo her.

Tilføj kommentar