
Museum og bibliotek flytter sammen på Biblioteket Kulturværftet
Den 22. juni åbner vi dørene for en helt ny publikumsoplevelse på 2.etage på Biblioteket Kulturværftet. Museerne Helsingør flytter nemlig ind i den ene ende af etagen. Det betyder, at brugerne fremover kan se frem til en bred pallette af både museums- og bibliotekstilbud på Kulturværftet. Det bliver et sted, hvor byens historie, dannelse, litteratur og fællesskab bliver omdrejningspunkt for fælles publikumsoplevelser.
Museerne Helsingør åbner med særudstillingen ’Turen går til Helsingør’. Det er gratis at besøge udstillingen, og det kan med fordel ske i forbindelse med et besøg på biblioteket.
I forlængelse af særudstillingen kan brugerne finde ’Inspirationstorvet’. Det er her bibliotek og museum mødes, og hvor brugerne kan finde spændende litteratur, der relaterer til udstillingen ’Turen går til Helsingør’.
Vi støjer og rykker rundt
Alt er ikke helt, som det plejer på Biblioteket Kulturværftet. Biblioteket vil fortsat have sin samling på både 2. og 3.etage, men nogle af materialerne er rykket tættere sammen på reolerne og nogle har fået en ny plads.
Du kan finde skilte i biblioteksrummet, som viser materialernes placering.
Studierum 9 er midlertidigt lukket
Studierum 9 på 2. etage vil frem til 22. juni være lukket for publikumsadgang. Husets øvrige studierum kan fortsat benyttes.
Trappen fra børnebiblioteket op til 2. etage (fiktion) vil i perioden den 15/5- og frem til den 21/6 være afspærret.
Der vil også kunne forventes støj på biblioteket i forbindelse med ombygningen.