Her er de nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2021

25.02.21
14 nordiske romaner, noveller og digtsamlinger er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Årets nominerede dækker hele Norden med værker fra samtlige lande og sprogområder. Det er et stærkt skønlitterært felt, som også inkluderer tidligere nominerede forfattere. Vinderen offentliggøres i København under sessionsugen i november

At skrive på vådt papir, kapitalismens forfald og lyst som går op i røg på Scandinavian Star, socialrealistiske skildringer af nære forhold og sprogligt nærvær, kompromisløshed og en dal fuld af plastikblomster er eksempler på, hvad årets nominerede værker indeholder.

Se de 14 nominerede til Nordisk Råds litteraturpris på denne video på Youtube:

Her er de nominerede til årets litteraturpris:

Danmark

  • Asta Olivia Nordenhof: Penge på lommen. Scandinavian Star. Del 1. Roman. Basilisk, 2020.
  • Ursula Andkjær Olsen: Mit smykkeskrin. Digtsamling. Gyldendal, 2020

Læs portrættet om Asta Olivia Nordenhof her på NORD festival.

Finland

  • Bolla af Pajtim Statovci. Roman, Otava, 2019.
  • Heidi von Wright: Autofiktiv dikt av Heidi von Wright. Digte. Schildts & Söderströms, 2020.

Færøerne

  • Lív Maria Róadóttir Jæger: Eg skrivi á vátt pappír. Digte. Forlaget Eksil, 2020. 

Grønland

  • Naasuliardarpi af Niviaq Korneliussen. Roman, Milik Publishing, 2020.

Læs også Et portræt af Niviaq Korneliussen her under NORD festival.

Island

  • Um tímann og vatnið af Andri Snær Magnason. Roman, Forlagið, 2019.
  • Aðferðir til að lifa af af Guðrún Eva Mínervudóttir. Roman, Bjartur, 2019.

Norge

  • Er mor død af Vigdis Hjorth. Roman, Cappelen Damm, 2020.
  • Det uferdige huset af Lars Amund Vaage. Roman, Forlaget Oktober, 2020.

Det samiske sprogområde

  • Gáhttára Iđit af Inga Ravna Eira. Digte, Davvi Girji, 2019.

Sverige

  • Strega af Johanne Lykke Holm. Roman, Albert Bonniers Förlag, 2020.
  • Renheten af Andrzej Tichý. Noveller, Albert Bonniers Förlag, 2020.

Åland

  • Broarna af Sebastian Johans. Roman, Nirstedt/litteratur, 2020.
     

Det er de nationale medlemmer i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds litteraturpris, der har nomineret værkerne til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Vinderen offentliggøres den 2. november

Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris 2021 præsenteres den 2. november i København i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten Nordlys og 300.000 danske kroner.

Om Nordisk Råds litteraturpris

Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.

Formålet med Nordisk Råds fem priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde, samtidigt med at anerkende fremtrædende kunstneriske og miljømæssige indsatser. 

NORD

På NORD har man i flere år kunnet møde de nominerede forfattere til Nordisk Råds litteraturpris – bl.a. Vigdis Hjorth (NO) og Inga Ravna Eira (Sápmi) som også er nominerede i år. I 2020, hvor festivalen desværre måtte aflyses pga. Covid19, skulle Asta Olivia Nordenhof og Niviaq Korneliussen (GL) have deltaget. 

Læs mere om NORD festivalen her.

Tags