Bibliotek

Biblioteket åbner for aflevering og udlån den 18. maj

Bibliotek Af: Biblioteket 18. May 2020 0 kommentarer
I den første tid er bibliotekstilbuddet dog ret begrænset.

Kun lån og aflevering

Statsminister Mette Frederiksen meddelte den 7. maj, at bibliotekerne kan åbne for udlån og aflevering fra den 18. maj.  Vi starter på alle tre biblioteker i Helsingør med et meget begrænset bibliotekstilbud. Du kan gå ind på biblioteket og låne bøger, film og spil. Vil du aflevere de bøger, m.m., som du lånte inden biblioteket lukkede, har du god tid: Din nye afleveringsfrist er senest den 8. juni ved lukketid.

Du kan igen reservere fra den 18. maj

I lukkeperioden har du ikke kunne reservere bøger, film og spil her på hjemmesiden. Det kan du atter fra den 18. maj.

Få hjælp af en bibliotekar

Der vil være en bibliotekar til stede på biblioteket og du kan få hjælp til at slå op og finde bøger på hylderne.

Ingen ophold

Da man ikke må 'opholde' sig på biblioteket, er bibliotekets tilbud begrænset til det. Du kan altså desværre endnu ikke printe, bruge bibliotekets pc'er, læse aviser, sidde i studierummene eller lege med dine børn i børnebiblioteket.

Ingen selvbetjent åbningstid

Indtil videre kan man ikke selv lukke sig ind på bibliotekerne i Hornbæk og Espergærde samt på Kulturværftet, når der ikke er personale til at hjælpe.

 

Biblioteket åbner kun langsomt og gradvist for at holde smitten nede. Åbningstilbuddet matcher anbefalingerne fra myndighederne.

Denne side opdateres løbende. Se også Ofte-spurgte spørgsmål om biblioteket og genåbningen samt bibliotekets Facebook.

Vi glæder os til at se jer alle sammen. Venlig hilsen alle os i Helsingør Kommunes Biblioteker

 

Tilføj kommentar