""
Nanna Goul t.v. (foto: Marie Haldtryk) Rasmus Daugbjerg i midten (foto: Lea Meilandt) og Johanne Lykke Holm t.h. (foto: Khashayar Naderehvandi)

Podcast: Rasmus Daugbjerg, Johanne Lykke Holm og Nanna Goul: Mystik og eventyr i ny nordisk litteratur

18.01.23
Skal man vende sig mod hekse og trolde for at forstå vores samtid? Hvordan kan det være, at det mystiske og mytologiske stof pludselig er så nærværende i den nye nordiske litteratur? NORD stiller spørgsmålene til tre markante, romanaktuelle forfattere. ​​​​​​​Optaget på NORD - Nordisk Litteraturfestival 2022.

Rasmus Daugbjergs 'Trold' er et allegorisk, stærkt stemningsbåret litterært indspark i samtalen om forholdet mellem mennesker og natur. 

Johanne Lykke Holm skriver ildevarslende om det hverdagslige og det undergangstunge. Om skønhed og det forfærdende i undergangsromanen 'Strega'.  

Nanna Goul udforsker i romanen 'Heksens alfabet' med en mild sørgmunter åbenhed naturen, uroen og det, der spøger fra fortiden – og i natten. 

Moderator: Mikkel Bruun Zangenberg 

Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.

Materialer