NORD Digital

15.09.20
Helsingørs store litteraturfestival er aflyst, men du kan opleve dele af programmet gratis digitalt.

Den 18.-19. september havde Kulturværftet for femte gang håbet på at afholde NORD som den første store litteraturbegivenhed siden nedlukningen.
På grund af stigende smittetryk i hovedstadsområdet er det ikke muligt, men du kan stadig opleve den stærkeste nordiske litteratur direkte.

Dele af programmet bliver nemlig streamet gratis. Dag Solstad fortæller om ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen,” der er blevet kaldt for et højdepunkt i Solstads forfatterskab.
Linn Ullmann interviewer Dag Solstad live fra Oslo og holder desuden selv et foredrag, hvor hun reflekterer over litteraturens rolle under en global pandemi.

”På NORD skulle vi endelig have mødtes om litteraturen, og det har været meget tungt at aflyse. At det nu viser sig, at vi stadigvæk kan opleve dele af programmet online, er virkelig dejligt,” siger festivalleder Gro Frank Rasmussen.