
Marianne Toxboe har skrevet ny roman
Men bag barndomshjemmets glatte facade gemmer der sig en grim hemmelighed og et dysfunktionelt familiemønster, som kun hendes storebror, Torben, kender til. Frigørelsen og opgøret med barndommens traumer bliver skæbnesvangert for dem begge.
Hvor kom inspirationen fra?
Marianne Toxboe fik inspirationen fra en af bipersonerne i hendes tidligere romaner. ”Torben, Annas kæreste (fra ’Fodspor’), bar på en hemmelighed. Han ønskede ikke at tale om sin familiebaggrund. Det blev startskuddet.” fortæller hun.
”Hvad var det for en hemmelighed, Torben bar på? Hvorfor boede han egentlig i et kolonihavehus, og hvorfor havde han udviklet sig til en evighedsstudent? Det viste sig at handle om overgreb og andre dysfunktionelle træk i familien – barske familiehemmeligheder, som Torben delte med sin lillesøster, Iben, og som udspillede sig på tværs af tid og sociale skel.”
”Bogen foregår i 1969,” fortæller forfatteren – ”et årti som var præget af tankerne om personlig frisættelse og en uforpligtende tilgang til kærlighed og seksualitet. Denne kontekst understøttede udviklingen af det plot, jeg var ved at udvikle, og tilførte fortællingen et historisk tvist.”
Er der nogle fælles træk i forhold til dine tidligere romaner?
”Det socialrealistiske element går igen fra de tidligere bøger. Ligesom betydningen af de menneskelige livsvilkår og de problemstillinger eller dilemmaer, der udspringer af den historiske kontekst”, fortæller Marianne Toxboe. ”Fælles for bøgerne er også, at spændingen og dramatikken er hentet fra mellemmenneskelige hverdagskonflikter, der påvirkes af og udspiller sig i den særlige historiske periode, de lever i.”
Læs mere om Marianne Toxboe på Lokal forfatterweb.