” De bøger vi skriver, bliver til på baggrund af alle de bøger vi læser.”
” De bøger vi skriver, bliver til på baggrund af alle de bøger vi læser.”

Lokal forfatter skriver roman om Nathaniel Hawthorne

06.12.21
Martin W. Hultén bor i Hellebæk og skriver kultur- og litteraturhistoriske fagbøger og romaner.

Martin W. Hultén er forfatter til flere bøger om amerikansk litteratur. Nu har han skrevet en roman 'Lykkelig den mand'  om den amerikanske forfatter, Nathaniel Hawthorne, Romanen udkom på USA's uafhængighedsdag den 4. juli 2021, som også var Nathaniel Hawthornes 217 års fødselsdag, og bogen er på vej til bibliotekets hylder. 

"'Lykkelig den mand' handler om litteratur og politik i perioden før og under den amerikanske borgerkrig, (1861-65)" fortæller Martin Hultén. "Det er venskabet mellem Hawthorne og skolekammeraten,  Franklin Pierce, der senere blev præsident, jeg har interesseret mig for. De mødte hinanden på college og holdt kontakten gennem hele livet." 

"Hawthorne døde i maj 1864 på en rejse, de foretog sammen i bjergene i New Hampshire," fortsætter Hultén. "Mange år tidligere havde han skrevet i en roman: "Lykkelig den mand der har en sådan ven ved sin side, når han skal dø."" 

Idéen til romanen opstod, mens Martin Hultén arbejdede med en traditionel monografi om Hawthornes forfatterskab, som han udgav tilbage i 2012. Bogen hedder 'Nathaniel Hawthorne - den amerikanske litteraturs fader' og kan lånes på biblioteket.  I mellemtiden er såkaldte exofiktioner gået hen og blevet trend, så nu blev det tid til at skrive romanen om Hawthorne.

Læs mere om Martin W. Hultén på Lokal Forfatterweb.
 

Materialer