Sommerrabat på billetter til NORD 2024 d. 13. og 14. september

08.06.24
Glæd dig til den 13. og 14. september, hvor NORD- Nordisk Litteraturfestival åbner dørene til en fantastisk litteraturfest på Kulturværftet i Helsingør. Køber du billetten i juni, får du 20 procent i rabat.

Fredag den 13. og lørdag den 14. september slår Kulturværftet i Helsingør for 9. gang dørene op til to mindeværdige dage med samtaler, interviews, oplæsninger, silent reading, cocktails by night, musik og performances.

Et udpluk af tidens mest toneangivende forfattere fra Norden stiller skarpt på litteraturen og dykker ned i samtidsrelevante tematikker, der giver mulighed for at reflektere over den verden, vi lever i. 

Køb billetter til NORD her 

NORD Late Friday fra kl. 16.00 - køb billetten her.

NORD Lørdag kl. 10.00 - 18.00 - køb billetten her.

NORD Special Fredag kl. 10 - køb billetten her.

Foto: Frida Gregersen

Program med store forfatternavne

På NORD-programmet i år er forfattere som Naja Marie Aidt (DK), Dy Plambeck (DK), Trude Marstein (N), Svend Åge Madsen (DK), Anders Søgaard (DK), Niviaq Korneliussen (G), Mathilde Walter Clark (DK), Therese Bohman (S), Frode Grytten (N) og mange, mange flere. 

Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet står bag NORD – Nordisk Litteraturfestival, der sædvanen tro finder sted på Kulturværftet i Helsingør.