Lisa Aisato

nORD 2017

Lisa Aisato

Af: Biblioteket 27. Apr 2017 0 kommentarer
Lisa Aisato (f. 1981) er norsk illustrator, billedkunstner og billedbogsforfatter og er blevet kaldt "det nyeste stjerneskud" inden for norske billedbøger.

Aisato er kendt for sine smukt poetiske billedbøger, der ofte udforsker fremmedhed som begreb – det ikke at høre til, længsel efter at være en anden eller kunne noget andet. I børnehøjde går det fra at have et hoved så skrøbeligt som et æg til at ønske sig så meget at kunne flyve, at man faktisk bliver til en fugl.

Kunstnerisk bruger hun flere forskellige teknikker i sine illustrationer, bl.a. blæk, blyant, kridt, akvarel og guache, som giver mulighed for mange udtryksformer. Lisa Aisato er bl.a. kendt for billedbøgerne Ib er et æg, Fugl, En fisk til Luna og sine illustrationer til børnebiografien om Astrid Lindgren, skrevet af Agnes-Margrethe Bjorvand, som gæstede nORD i 2016.

Lisa Aisato 
I år kan man på nORD møde Lisa Aisato i det lukkede skoleprogram og i lørdagens børneprogram, hvor Lisa fortæller om sit arbejde og viser sin prisbelønnede kortfilm Odd er et æg, som bygger på billedbogen Ib er et æg. I lørdagens program er der desuden også mulighed for at være kreativ i Lisas æggeværksted.

 

nORD 2017 er støttet af:
Statens Kunstfond

Tilføj kommentar