NORD - Nordisk Litteraturfestival 2019
Fredag d. 13. og lørdag d. 14. september på Kulturværftet, Helsingør

Kjersti Annesdatter Skomsvold

Af: Biblioteket 7. May 2019 0 kommentarer
Der findes ingen anden vej end gennem glasvæggen. KJERSTI ANNESDATTER SKOMSVOLD (NO) besøger NORD med romanen ’Barnet’.

’Barnet’ er en roman om kærlighed og om længsel. Om at skabe kunst. Om skrøbeligheden og sårbarheden i at elske. En mand for eksempel. Eller et barn.

En yngre kvinde fortæller sit nyfødte barn om de begivenheder der fører op til dette barn. Om hvor svært det er at beskytte sig mod at nære følelser for andre og mod sig selv. En nær og stærk fortælling om at bære ensomheden i sig og samtidig knytte an til andre og blive en familie.

”Jeg går langs elven i mørket, og da husker jeg hvordan det er at være mig, til syvende og sidst er jeg jo bare mig. Jeg noterer ord i hukommelsen, ord jeg skal sige til dig når vi vågner i morgen tidlig, men vi vil jo vågne mange gange før det. Jeg har fortalt dig om hvordan din far og jeg blev kærester, og det er som du forstår, ingen solstrålehistorie, ikke en historie jeg ville have fortalt dig, men heldigvis er det ikke kun solstrålehistorier der ender godt. ”
- Fra ’Barnet’

”Skomsvolds skrift minder mig om, at tillægsordet ”skør” ikke kun betyder gal, men også beskriver materiale, som er så skrøbeligt og fint, at det let går i stykker. Sådan er prosaen, fint tyndt glas, der truer med at knuses; ordene bærer braget i sig, selvom det ikke kommer (…) Det er sprødt, ærligt, fuldt af magiske billeder og en stilfærdig respekt for vanviddet, der findes i bevidsthedens udkant.”
- Linea Maja Ernst, Weekendavisen

KJERSTI ANNESDATTER SKOMSVOLD (NO) (f. 1979) er en vigtig stemme i ny norsk litteratur. Hun debuterede 2009 med romanen ’Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg’, der udkom i 26 lande, blev tildelt Tarjei Vesaas debutantpris og shortlistet til den prestigefyldte IMPAC Dublin Literary Award. På dansk foreligger også ’Monstermenneske’ (2012), der blev kaldt en triumf for norsk autofiktion. Hun gæster NORD med sin seneste roman, ’Barnetsom har høstet stor anerkendelse i både Norge og Danmark.
Foto: Agnete Brun
 

NORD 2019 er støttet af:

 

Tilføj kommentar

Materialer: