nORD 2017

Kirsten Hammann

Af: Biblioteket 15. Aug 2017 0 kommentarer
Den anmelderroste og prisbelønnede Kirsten Hammann præsenterer for første gang bogen ”Ofte Stillede Spørgsmål” for et publikum, når hun gæster nORD.

”Ofte Stillede Spørgsmål” er et vildt, vredt, rasende morsomt, udleverende og ikke mindst selvudleverende portræt af kunstneren som modsætningsfyldt menneske.

Hammann har leget med mange forskellige genrer og former i sit forfatterskab, som hun har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for både i 1998 og 2005. Tematikker som afmagt og den dårlige samvittighed over parforhold, bekendtskaber, miljø og over at være menneske i et samfund, hvor mere vil have mere, står centralt i Hammanns værker.

Kirsten Hammann (f. 1965) debuterede i 1992 med et brag med digtsamlingen Mellem Tænderne, der vakte opmærksomhed med ordspil som "Jeg er så træt af min krop ... den vil ha' mad!" Hun har siden kunne skrive flere anmelderroste bøger og priser på sit CV. Hun er uddannet fra Forfatterskolen, og har blandt andet modtaget Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere i 1994.

”Ofte Stillede Spørgsmål”, udkommer d. 22 september 2017.

Kirsten Hammann gæster nORD 2017.

 

nORD 2017 er støttet af:
Statens Kunstfond

Tilføj kommentar