NORD - Nordisk Litteraturfestival 2019
Fredag d. 13. og lørdag d. 14. september på Kulturværftet, Helsingør

Inga Ravna Eira

Af: Biblioteket 7. Aug 2019 0 kommentarer
​I centrum for Inga Ravna Eiras forfatterskab står den samiske kultur og natur. I år er hun er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for en digtsamling, der elegant skildrer de barske forandringer der indlejrer sig, når klimaet begynder at ændre sig.

Hvilken verden efterlader vi os?

Inga Ravna Eira gæster NORD med digtsamlingen ’Dette er ikke den jorda’

’Ii dát leat dat eana’. Med et rigt sprog tematiserer digtene de konsekvenser, som klimaforandringerne har haft for det samiske naturområde og den samiske kultur. Eina skriver fra en forankret erfaringsverden, og hendes digtsamling giver eksempler på, hvordan man for årtier siden levede i pagt med naturen, et samliv, der i dag er truet af den smeltende indlandsis. Som i hendes tidligere forfatterskab spiller mytologien en rolle. Vi hører blandt andet gudinden Ursáhkás klageråb til nutidsmennesket, der er i færd med at ødelægge den natur, som de traditionelt set har levet i tæt samhørighed med.

”Hvert eneste digt emmer af livserfaringer både i kraft af et unikt ordforråd og en klimaterminologi, som er ved at forsvinde i det moderne, samiske sprog. Dette er en bog, som ikke kunne være skrevet af hvem som helst hvor som helst, men kun af en, som for over halvfjerds år siden blev født ind i den samiske kultur, og som har kendskab til og erfaringer med, hvordan klimaet og vejret var før, og hvordan meget har forandret sig.”

- Fra Nordisk Råds motivering

Inga Ravna Eira (NO/SÁPMI) (f. 1948) er samisk digter, novelle- og børnebogsforfatter, lærer og oversætter. Hun er født ind i en rendriftsfamilie i Karasjok i Norge, hvor hun stadig bor. Hun skriver på nordsamisk.

Hun debuterede i 1979 med børnebogen, ’Guovdageainnu mánát muitalit’. I Eiras forfatterskab har samisk kultur, tradition og mytologi en stor plads. Det ses bl.a. i hendes første digtsamling ’Lieđážan’, der handler om en kvindes graviditet og fødsel. Igennem digtene fungerer de samiske urmødre Sárákkha og Ursáhkká som tryghedsskabende figurer for den gravide kvinde før og efter fødslen. Også det levende ord optager Inga Ravna Eira. Hun har ved flere anledninger optrådt med digtoplæsninger i grænselandet mellem rap og slam-poesi, ligesom hun har arbejdet med performance-forestillinger.

Inga Ravna Eira gæster NORD til festivalens Nordisk Råds litteraturpris-arrangement.

Mød også Inga Ravna Eira i samtale med den samisk-norsk-danske forfatter og tegner Maren Uthaug om, hvordan deres samiske rødder har præget deres forfatterskaber. 

Foto: Michal Aase

 

NORD 2019 er støttet af:

 

Tilføj kommentar