
Helle Helle
En pige går over en mark iført kinasko. I hånden holder hun et blomkålshoved.
Helle Helle er en af Danmarks absolut stærkeste prosaister. Hun er romanaktuel med ’de’, om en mor og en datter og Lolland i 1980’erne, om sygdom og sorg.
’de’ er påtrængende intensitet på en lille flade. En smuk og sørgmodigt munter bog præget af Helle Helles særlige vandmærke: ekvilibristisk sprogpræcision.
Som også titlen antyder, er al prosa-støj pillet ud af siderne i ’de’. Her står kun det absolut nødvendige tilbage. Hos de to hovedkarakterer, moren og datteren, må der gøres en dyd ud af nødvendigheden: ”En gyngestol er for de gamle, og de er ikke gamle”, står der om indretningen af et af de steder, de bor sammen. Men spørgsmålet er, om én af dem overhovedet når at opleve alderdommen. Der er meget eksistentielt på spil, når Helle Helle lader sin skrift smyge sig rundt om livets usagte smertepunkter.
Mød Helle Helle på nORD.
”Mængden af indbo holdes naturligt nede, hendes mor kasserer med hård hånd, det er døde ting. Hun har en remse med alle adresserne, hendes mor holder sig for ørerne, tørklædet falder frem i panden. Det er rødt og blåt og hvidt. Det er fra Sans Souci, det overlever.”
Helle Helle fortæller om hvordan hun blev inspireret til at skrive bogen 'de'
Helle Helle har modtaget en række priser, bl.a. Kritikerprisen, P.O. Enquistprisen, De Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris.
Foto: Mikkel Carl
Tilføj kommentar